Sejr i premieren for reserveholdet

I denne weekend blev 2. division skudt i gang, og her havde F. C. Københavns reserver fornøjelsen af at møde Skovlunde IF på Frederiksberg Idrætspark. Det var en kold og våd affære, men hjemmeholdet fik alligevel hevet en fortjent 1-0 sejr hjem.

 

Af Ragnald Kruse

 

Da spillerne løb på banen, var der en del ændringer i forhold til den sidste kamp mod Brøndby i foråret. Holder har måttet sige farvel til Mads Torry, Lasse Qvist og Rasmus Bogh, men til gengæld er Saban Ozdogan og Jacob Albrechtsen kommet op fra ynglingene, samt Paw Bendixen, der er kommet fra Helsingør. Til sidst er Mathias Gravesen vendt tilbage fra AB.

 

Startopstilling:
Kevin Bechmann Timm  -  Thomas Christensen
Saban Ozdogan  -  Jacob Neestrup  -  Nicklas Kristensen  -  Kenneth Thinder
Casper Windfelt  -  Jacob Albrechtsen  -  Nicolaj Hansen  -  Danni Jensen
Martin Jacobsen

 

Sidste gang FCK/KB og Skovlunde IF mødte hinanden, var også på Frederiksberg Idrætspark, hvor Mads Aunvig afgjorde kampen der endte 1-0. Samme Aunvig skulle også få en hovedrolle i dagens kamp.

 

Allerede fra start lagde FCK/KB højt pres på, og kom allerede inden for de første minutter til nogle gode chancer – hvilket man også kunne se efter fire minutter, hvor hjemmeholder allerede havde deres tredje hjørnespark i kampen. Efter et kvarter dalede tempoet dog, og selvom det var FCK/KB der stadig var spilstyrende, var der ikke rigtig nogen nævnbare chancer til nogen af holdene før halvlegens sidste minut, hvor Skovlunde faktisk fik bolden i nettet – men målet blev annulleret pga. offside.

 

I 2. halvleg kom Skovlunde meget mere med i spillet, og havde flere gode forsøg på hjemmeholdets mål, hvor keeper Martin Jacobsen stor en flot kamp. Efter massiv regn havde gjort banen våd, kom der mange skud udefra som gjorde det svært for de to keepere…men de store chancer udeblev og det så ud til at kampen skulle ende som den startede med 0-0.

 

Et kvarter før tid ændrede målscoreren fra de to holds tidligere opgør Mads Aunvig dog dette, da han og Kevin Bechmann Timm i en kontra chance stod helt frie ved venstre side af målet. Da Timm ikke kunne nå op til den, sendte Aunvig den flot over i den modsatte side af målet, uden for keeperens rækkevidde. Aunvig var blevet indskiftet i det 59. minut, hvilket pudsigt nok også var tilfældet i de to holds tidligere førnævnte kamp.

 

Efter målet stod der FCK/KB på resten af kampen, og hjemmeholdet havde faktisk flere gode forsøg til at forøge deres føring, men det forblev ved 1-0, og derved var sæsonens første sejr og tre point en realitet.

 

Næste kamp er på udebane mod Greve søndag den 17. august kl. 13.

 

Scoringer:
76. minut: 1-0 Mads Aunvig

 

Udskiftninger:
59. minut: Kenneth Thinter ud, Mads Aunvig ind
72. minut: Saban Ozdogan ud, Mathias Gravesen ind
80. minut: Niclas Kristensen ud, Bongamussa Mthethwa ind

 

Advarsler:
74. minut: Niklas Kristensen, gult kort