Imponeret af fans

Udsolgt til Stamford Bridge

Få timer efter salget af billetter til F.C. Københavns udebaneafsnit på Stamford Bridge blev sat i gang, kunne såvel Super Shoppen PARKEN og Frederiksberg melde alt udsolgt. Desværre måtte flere fans gå forgæves, men F.C. Københavns merchandisebutikker har oprettet en venteliste for dem, der har stået i kø hele morgenen.

 

F.C. København Fan Club har cirka 1000 billetter i reservation til deres rejser. Skulle alle disse rejser ikke blive solgt, vil løssalgsbilletterne blive tilbudt ventelistens medlemmer efter det nummer som de stod i køerne.

 

Dermed vil der minimum være cirka 3.000 FCK-fans på plads i London, når der spilles returkamp mod Chelsea FC i UEFA Champions League 1/8-finalen den 16. marts.