Reserveligakamp mod FC Nordsjælland
Mandag kl. 13 møder F.C. Københavns reserve FC Nordsjællands ditto i DBU's reserveliga. Kampen spilles på træningsanlægget Nummer 10.
Det er anden gang i denne sæson FCK-reserverne skal i aktion, efter man i den første kamp 11. juli tabte 0-1 til HB Køge. FC Nordsjælland har hidtil besejret AB med 2-1 og spillet 1-1 med HB Køge, begge gange på hjemmebane.
Ud over FCN, AB og HB Køge er Lyngby og Brøndby også med i "øst-gruppen" i reserveligaen.
Til kampen mod FC Nordsjælland har trænerteamet udtaget 15 spillere, og måske bliver den nyeste FCK-spiller også indlemmet i truppen, nemlig costaricaneren Cristian Gamboa, der så sent som i fredags spillede afskedskamp i den norske Tippeliga for sin hidtidige klub Fredrikstad.
Foreløbig består truppen af:
Kim Christensen (målmand)
Aris Vaporakis (målmand)
Saban Özdogan
Lasse Lindbjerg
Thomas Pedersen
Casper Højer
Youssef Toutouh
Martin Bergvold
Johan Absalonsen
Nikolai Vimtrup
Andreas Baes
Sebastian Krogdal
Oscar Pedersen
Kenneth Zohore
Morten Nordstrand
Kampen dømmes af Paul Knudsen, og på linierne har han Kenneth Løvendahl Egeberg og Jonas Hansen.
Du kan se hele FCK's efterårsprogram for reserveligaen her.