Gamboa spiller med i dag

Gamboa spiller med i dag

Efter en hæsblæsende kamp i går, der endte med en 4-2 sejr ude over HB Køge, var F.C. Københavns spillertrup atter samlet på Nummer 10 i dag. Træningen var en let omgang for de spillere, der var med fra start i går, mens også spillere med lidt eller ingen spilletid kun trænede en smule, idet der er reserveholdskamp i dag kl. 13.00 mod FC Nordsjælland.

I den kamp spiller nyerhvervelsen Cristian Gamboa med ,og FCK TV bringer senere i dag et interview med den costaricanske landsholdsspiller, ligesom der også vil komme et referat af kampen her på sitet.

Fem spillere var endvidere fraværende grundet landsholdsforpligtelser idag: N’Doye, Oviedo, Grindheim, Zanka og Delaney - sidstnævnte i U/21 regi.

Wiland, Ottesen og Thomsen var også udtaget til deres respektive landshold, men måtte melde fra grundet diverse småskavanker. Alle tre var dog med til dagens træning og mens Wiland mest var i styrkerummet, blev Ottesen og Thomsen tæsket godt igennem af fysisk træner, Anders Storskov og Roland Nilsson.


Roland Nilsson holder øje med´Ottesen og Thomsen