Nederlag til Reserveholdet

F.C. Københavns reserver tabte i dag 1-3 til Silkeborg. På grund af det travle Superliga-program med midtugekampe, var det to unge hold bestående af U19-spillere, som mødtes i dag på Frederiksberg.

Det fysisk stærke Silkeborg-hold bragte sig foran efter 22 minutter, da Peter Møller slog til efter et godt kontraangreb. Den stilling holdt til pausen. I 2. halvleg scorede Silkeborg i det 53. minut og igen i det 58. minut, da Mads Holm og Zahib Khan Mohammed gjorde det til 2-0 og 3-0.

Med et kvarter igen reducerede F.C. Københavns Casper Højer til 1-3, da han efter en fin stikning fra Hakan Redzep firsttimede den ind bag Silkeborgs keeper.

På trods af blandt andet to gode forsøg af Tobias Christensen i løbet af kampen, lykkedes det kun for F.C. København at score det ene mål, og derfor endte kampen med en fortjent sejr til Silkeborg IF.


Tirsdag den 1. maj 2012, kl. 13.00 på Nummer 10. Reserveliga.

F.C. KØBENHAVN-SILKEBORG 1-3 (0-1)

25.: 0-1 Peter Møller

53.: 0-2 Mads Holm

58.: 0-3 Zahib Khan Mohammed

75.: 1-3 Casper Højer

Jakob Busk – Nicolai Vimtrup (60.: Mads Aaquist), Thomas Pedersen, Mads Nordam, Oscar Pedersen (75.: Casper Højer) – Pierre Larsen, Mikkel Wohlgemuth (60.: Hakan Redzep), Youssef Toutouh, Tim Risvig – Tobias Christensen, Sebastian Krogdahl (60.. Danny Amankwaa)

Ikke benyttet: Aris Vaporakis