Rurík Gíslason får speciallavet skinne

Rurík Gíslason får speciallavet skinne

Rurík Gíslason pådrog sig under søndagens Superliga-kamp mod FC Vestsjælland en skade i hånden, men derfor kan det alligevel godt være, at cheftræner Ståle Solbakken kan råde over den islandske offensivspiller inden for kort tid.

- Rurik har brækket en knogle i mellemhånden, og nu har han fået en bandage, som han skal bruge i små fire uger. Vi arbejder på at få lavet en skinne, der gør, at han kan træne og blive klar til kamp hurtigst muligt, fortæller F.C. Københavns læge, Morten Boesen.

Gíslason blev skiftet ud efter 81 minutters spil af kampen mod FC Vestsjælland.

F.C. København spiller næste kamp på søndag mod Viborg FF.

Tilbage i april fik Thomas Delaney en lignende skade, og FCK TV fulgte den unge midtbanespiller, da han fik den behandling, som Gíslason nu også skal igennem.

>> Se mere om det her