Reserveliga i Farum kl. 13.30

Reserveliga i Farum kl. 13.30

Kl. 13.30 møder vi FC Nordsjælland i Farum i vores næstsidste kamp i Reserveligaens mesterskabsslutspil her i foråret. Nordsjællænderne kan stadig nå at vinde rækken, for med to runder igen er de kun 3 point efter AaB på førstepladsen.

I Reserveligaen er det tilladt at bruge "prøvespillere", der ikke er på kontrakt i klubberne. Derfor kan vi i dag se William Kvist i FCK-trøjen for en kort stund. Han træner med FCK-truppen i øjeblikket for at holde formen vedlige inden landskampene i juni.

Også Aboubakar Keita er prøvespiller. Han kommer fra Elfenbenskysten og har trænet med U19-holdet nogle gange de senere år og har også tidligere fået spilletid på reserveholdet. Desuden har vi lånt HIK-forsvareren Oliver Andreas Hansen.

Ellers består truppen i dag primært af U19-spillere, hvilket jo især skyldes den lange skadeliste i førsteholdstruppen.

Startopstilling:

41 Kim Christensen - 40 Marcus Mathisen, 16 Oliver Hansen, 37 Lasse Lindbjerg, 28 Frederik Bay - 30 Aboubakar Keita, 38 William Kvist, 36 Brandur Olsen, 35 Mikkel Wohlgemuth - 33 Yones Felfel, 39 Berat Beciri

På bænken sidder 1 Daniel Jespersen, 12 Gustav Jensen, 13 Lucas Simonsen, 23 Julian Kristoffersen, 26 Mikkel Dige, 27 Anton Gustavsen og 34 Daniel Chukwumah

Kasper Madsen dømmer kampen, og der er fri adgang på Farum Park (indgang A1). FCK.DK er med på sidelinien og tweeter lidt fra kampen på @FCKobenhavnLive. Vi forventer også at kunne bringe highlights på FCK.TV i morgen.