Lars Rønbøg, Getty Images
Når løver ser rødt
23/10 2015 09:15
Vores første røde kort
Det kom den 25. april 1993 i vores første sæson, og den tvivlsomme ære tilfaldt Iørn Uldbjerg. Han havde fået en advarsel for hands lige inden pausen, og han fik én mere, da han syv minutter før tid sparkede Frank Pingel over knæet, efter at denne havde bragt de blå-gule foran 3-0. Det nåede også at blive 0-4, hvilket dog ikke afholdt os fra at snuppe mesterskabet senere på foråret, men det er jo en anden historie…
Hurtigste røde kort
Den 4. februar 2002 købte vi den svenske landsholdsback Tomas Antonelius i Coventry, og til forårspremieren mod AGF fik han debut i startopstillingen – det samme gjorde i øvrigt Erik Mykland og Martin Albrechtsen.
Men mens de to sidstnævnte spillede hele kampen, måtte Antonelius forlade banen efter bare to minutters spil. En voldsom tackling af AGF’s irer Mickey Doyle blev af dommer Emil Laursen takseret til et rødt kort, som ikke bare er det tidligste røde kort vi har fået i en kamp – og så endda til en debutant – men oven i købet også var det eneste Antonelius nogensinde fik som seniorspiller.
I første omgang rykkede anfører Christian Poulsen ned på højre back, men efter en halv time valgte Hans Backe at tage Peter Møller ud og sætte endnu en debutant på banen, Bora Zivkovic, som overtog højre backen. I mellemtiden var AGF’s Søren Andersen udgået med en brækket arm, så der var dramatik i PARKEN den eftermiddag – og kampen sluttede 0-0.
Diegos Tur-retur
Den hidtidige FCK-rekord for ”hurtigt rødt” tilhørte Diego Tur, som den 19. maj 1996 blev indskiftet mod Ikast efter 77 minutter, men blev smidt ud i det 81. minut for en voldsom tackling på Ikasts Kim Eriksen!
Ailton tangerede Diegos rekord i PARKEN den 28. juli 2007, da han blev indskiftet i det 78. minut mod Viborg. Fire minutter senere sendte Michael Svendsen dog brasilianeren ud igen, efter at han havde skubbet til Viborgs Thomas Tengstedt, der lige havde nedlagt ham.
Flest røde kort
Den rekord tilhører Thomas Rytter, som er blevet udvist fire gange alene i sin FCK-tid. De faldt i øvrigt inden for et år fra oktober 1999 til oktober 2000.
To udvisninger i samme kamp
Det vil føre for vidt at gennemgå alle vores 74 røde kort gennem årene, så lad os nøjes med at dvæle ved de syv gange, vi har fået dobbelt rødt i samme kamp.
Frandsen & Michael Johansen
Første gang var den 23. maj 1996, bare fire dage efter Diegos ”lynudvisning” mod Ikast. Modstanderen var Brøndby, dommeren var Kim Milton, og synderne var Per Frandsen og Michael Johansen. Efter deres opfattelse var det dog kun sidstnævnte, der havde syndet, for Frandsen var mildt sagt rasende over, at han i det 18. minut blev smidt ud for at have sparket ud efter Allan Nielsen. Et par minutter senere røg eks-FCK’eren Allan i øvrigt selv ud, da han fik sit andet gule kort for at falde for let i feltet, og den (film)sekvens var der også mindst to meninger om. Michael Johansen først blev sendt i bad i slutminutterne, hvilket han ikke kunne indvende noget imod. Og heller ikke gjorde det.
Det var sæsonens næstsidste kamp, og karantænerne betød, at Frandsen og Johansen havde spillet deres sidste kampe for Byens Hold. I sommerpausen skiftede de nemlig pudsigt nok begge til Bolton.
Perez & Sestan
I efteråret var den gal igen, da både Mate Sestan og Kenneth Perez og blev smidt ud i en hjemmekamp mod AB den 22. september 1996, og heller ikke denne gang var der konsensus i FCK-lejren.
Sestans røde kort efter en time var i orden, for han havde taget med hænder før pausen, og selv om træner Kim Brink i pausen havde indskærpet, at han skulle holde sig i skindet, dummede han sig alligevel iog nedlagde en AB’er. Så røg kroaten selvfølgelig ud, i øvrigt for anden gang på halvanden måned.
Perez’ kort faldt til gengæld ikke i god jord. Efter en sen udligning til 1-1 af Morten Nielsen stod han og AB’s Stig Jensen og småskubbede lidt til hinanden, og Perez blandede sig for at skille dem ad. Linjedommer Jens Larsen mente, at Perez havde taget AB’eren i struben, og Claus Bo Larsen valgte at smide begge spillerne ud. Perez var voldsomt utilfreds bagefter og blev faktisk bakket op af Stig Jensen, og Morten Nielsen tilføjede, at han nok skulle have haft et gult kort i stedet...
Svensson & Zuma
Siden skulle der gå en del år uden dobbelt rødt, men i sæsonen 2002-03 fik betegnelsen ”Rød Aalborg” pludselig helt ny betydning. To gange i sæsonen så vi nemlig dobbelt rødt mod aalborgenserne! Først den 1. september 2002 i Aalborg, hvor frustrationerne bredte sig, da AaB kom foran 3-0 i overtiden. Først røg Bo Svensson ud for at skubbe en AaB’er, og så fik Zuma rødt kort, da dommer Knud Erik Fisker blev meget rørt over en sydafrikansk håndspålæggelse.
PC & Zuma
21. april 2003 mødtes de to hold i PARKEN, og her var der også frustrationer i luften, denne gang over Michael Svendsens kendelser. Men det undskylder jo ikke, at Peter Christiansen tyve minutter før tid kastede sig voldsomt ned med knopperne forrest og låste benene på den senere FCK’er Michael Silberbauer...

Diego må forlade banen efter fire minutter - til venstre ses en yngre udgave af vores massør Jesper Larsen

Farvel til PC, men stillingen var stadig 0-0, da Zuma fem minutter før tid sparkede Stefan Schmidt ned ude ved sidelinien foran Nedre C. Eller ”klippede gækkebrev af en AaB’ers bentøj”, som det så malende hed i kampreferatet. Så var vi to mand nede, og AaB kom snaps i såret ved at heade et sejrsmål ind i overtiden.
Møller og Silberbauer
Det var dog det rene vand mod det, vi blev udsat for et par år senere, da vi lå til at sende Hamburger SV ud af UEFA Cup’en efter et flot 1-1-resultat dernede. Men hjemmekampen... uhh, det gør ondt bare at tænke på den. Det er jo ca. 10 år siden i disse dage, så vi må hellere vende tilbage til den i en separat historieartikel og se om traumet kan bearbejdes… lad os her nøjes med at konstatere, at både Peter Møller og Michael Silberbauer blev smidt ud i overtiden af den engelske dommer Matt Messias. Og de to kendelser var i orden.
Linderoth & Pimpong
HSV-affæren var Hans Backes sidste efterår, inden Ståle tog over i januar 2006. Efter en lille håndfuld Royal League-kampe skulle han og løverne til Brøndby i pokalen, og på en nærmest håbløs bane røg Tobias Linderoth ud for sit andet gule kort i det 73. minut. Fire minutter senere måtte Razak Pimpong også ud efter en stempling på Thomas Rytter, og det vendte en kamp, vi ellers havde domineret klart. Vi holdt 0-0 til ordinær spilletid var slut, men Brøndby vandt 1-0 i forlængningen.
Antonsson & Zanka
Siden skulle der gå næsten ni år, før vi igen måtte spille med ni mand. Mange husker nok stadig Europa League-kampen mod Torino den 11. december 2014, hvor Mikael Antonsson røg ud efter en halv time for at hægte en italiener, der var ved at slippe fri, og 10 minutter senere måtte Zanka samme vej for en rive Amauri omkuld i feltet. Han omsatte selv straffesparket til 2-1, og efter pausen indkasserede vi yderligere tre. Så mange har vi aldrig lukket ind, når vi var ni mod elleve, men det var også lidt over en halvleg mod et Serie A-mandskab…