Ståle: Kampen skulle ikke have levet så længe
03/04 2016 18:27
Efter kampen fik FCK.DK en hurtig snak med Ståle Solbakken. Han indledte med at konstatere:
- Den her kamp skal ikke leve så længe, vi skulle have afgjort den meget meget tidligere.
I det hele virkede Ståle Solbakken tilfreds, eneste minus var at FCK ikke scorede nogle flere mål:
- Rent offensivt var det ganske godt, vi skaber jo chance på chance. Vores 1. halvleg var rigtig god, vi skaber chancer og har styr på dem. I 2. halvleg har vi en periode, hvor vi dykker lidt i vores spil, men vi skulle stadig have lukket opgøret noget før. Jeg vil tro, at Bashkim vel kunne have scoret hattrick på fem minutter. Defensivt gjorde vi det godt, og de kom vel kun frem til halvanden chance.
Inden Ståle forsvandt for at lade sig interviewe at Canal 9, afsluttede han med at konstatere:
- Det glædede mig, at vi fik revancheret os fra den pinlige indsats fra Farum, hvor FCK vel spiller den dårligste kamp i 100 år – og på trods af det, kunne vi alligevel have vundet kampen.
- Men vi vandt i dag, vi skulle bare have vundet noget større.