FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
0-1-nederlag til Vejle i Reserveligaen
25/04 2016 19:06
Mandag gik turen til Vejle og forårets næstsidste opgave i Reserveligaen. De førsteholdsspillere, der havde været med i Viborg i weekenden, var søndag aften blevet indlogeret på et hotel i Vejle på vej hjem søndag aften sammen med assistenttræner Peter Wettergren, team manager Per Wind og massør Jesper Larsen, så de slap for at tage turen frem og tilbage.
Der var derfor god plads i bussen - og mindre højlydt, vil nogen nok mene - da den mandag kl. 10.45 drog afsted fra Nummer 10 med kurs mod VB Parken.
Kampen skulle egentlig være spillet på Vejle Stadion, men blev flyttet ud på træningsanlægget, hvor Vejles klubhus også ligger. For jeres udsendte, der så sin første KB-kamp i 1971 mod et Vejle-hold med bl.a. en ung Allan Simonsen på holdet, vækker et sådant besøg mange minder om Vejle Boldklubs fordums storhed, men det er jo ved at være nogle år siden, de sidst var oppe og spise kirsebær med de store. Men denne sæson lever håbet endnu i Nørreskoven!
Lidt mere nostalgi
Minsandten om ikke FCK-truppen blev lukket ind i omklædningsrummet af en anden gammel legende, Knud Engedal, som i 60’erne vogtede målet for B 1913 og det danske landshold. Det var Per Wind, der stod for denne kendis-spotting, men de er jo næsten også jævnaldrende... Knud Engedal er i dag formand for Vejles amatørafdeling og har tidligere været målmandstræner i klubben samt i OB, hvor han også har været direktør en overgang.
Sådan en kold, regnfuld og blæsende mandag eftermiddag, hvor man skal ud og spille reservebold på en bane, der var værre end Brøndby Stadion på en dårlig dag, handler ikke kun om rent fodboldfaglige kvaliteter, men er også en øvelse i mentalt at være klar til at yde en 100 % indsats.
Rutine- og talent-mix
Vi kom med en trup, der både rummede erfarne og meriterede landsholdsfolk som Høgli og Antonsson samt helt unge School of Excellence som f.eks. den 16-årige back Mads Roerslev, der netop er oprykket fra vores suveræne U17-hold til U19-truppen, og den svenske tekniker Henrik Bellman, der netop er fyldt 17. Det var dog fire mere erfarne U19-drenge, der fik plads i startopstillingen - Joel Felix, Mikkel Dige, Berat Beciri og Julian Kristoffersen - sammen med førsteholdsspillerne.
En dedikeret fan kom forbi
Blandt det halve hundrede fremmødte på VB Parken var i øvrigt Kim fra Fredericia, som er en af flere FCK-fans fra Jylland med sæsonkort til Telia Parken. Det aftvinger mere end almindelig respekt, og Kim kunne bl.a. fortælle at han har været FCK-fan, lige siden han var ved Flåden i København i starten af 90'erne, men det er først de sidste 10-12 år, han er begyndt at tage til de fleste af kampene fra sin nuværende bopæl i Fredericia.
I dag måtte han desværre se sit hold komme bagud på Vejles første afslutning i kampen, da den store anfører Jesper Fleckner efter 13 minutter pandede et hovedstød i nettet efter et hjørne fra Simon Nagel.
Set på afstand lignede det en bold, Kaminski skulle have taget, men han forklarede i pausen, at bolden ramte Marcus Mathisen på vejen og ændrede retning, så han ikke kunne nå at reagere. Altså en "Kasper Kusk-scoring".
Vejle-føring ved pausen
Berat Beciri havde vores bedste forsøg inden pausen, dels et skud lige forbi, og dels et som Vejle-keeperen Morten Haastrup tog sig af. Og jo, det var Haastrup, der vogtede målet i HB Køge, da vi mødte dem i Superliga-sæsonen 2011-12. Dengang havde han lidt mere at lave end i dag!
Vejle stillede med andre velkendte navne som Antonio Stankov, den makedonske sølvræv med en fortid i Viborg, den tidligere Brøndby-back Daniel Norouzi, Oliver Thychosen, som efter nogle år i Nordsjælland er tilbage i Vejle og Simon Nagel, der i mange år tørnede ud for Silkeborg. Og også Marco Larsen, eks-FCM, som havde Vejles bedste mulighed for at øge inden pausen, men det forhindrede en god Kaminski-redning.
Bedre spil efter pausen
Efter en 1. halvleg lidt på det jævne, steppede vi op efter pausen og viste meget bedre spil. Vejle var dog mere målrettede, og i det første kvarter havde Nagel således hele fem afslutninger på mål, men kunne ikke passere en velspillende Thomas Kaminski.
Belgieren stod i øvrigt i vores nyeste sort- og gråstribede away-trøje, da vores normale keeperfarver lå for tæt på enten Vejles rød-hvide farver eller vores sort-blå. En lille raritet for trøje-fetichisterne…
Vi kom efterhånden også til chancerne, og en kontra midt i halvlegen kunne have bragt balance i regnskabet, “hvis Bashkim havde fundet den anden nordmand” med sin hælaflevering, som kaptajn Høgli tørt bemærkede efter kampen. Det var nemlig Tom og ikke Julian Kristoffersen, der sendte afslutningen tæt forbi den ene opstander.
Nok tættere på 2-0...
Midt i en rigtig god FCK-periode så Vejles indskiftede Agon Mucolli dog sit snit til at knalde bolden på stolpen, så ret beset var det nærmere 2-0 end 1-1. Antonsson havde dog et godt hovedstød på en af flere gode dødbolde, som Henrik Bellman serverede efter han kom på banen, men lige lidt hjalp det - Vejle kørte sejren hjem og fik dermed lidt opmuntring efter en hektisk periode med to kritiske nederlag i Bet 25 Ligaen og en trænerfyring i weekenden af Kléber Saarenpää.
Holdet: 28 Thomas Kaminski – 2 Tom Høgli (anf.), 15 Mikael Antonsson, 30 Joel Felix, 26 Mikkel Dige (55.: 40 Mads Roerslev) – 38 Berat Beciri, 35 Aboubakar Keita (55.: 39 Jonatan Frimann), 34 Marcus Mathisen, 32 Danny Amankwaa – 37 Julian Kristoffersen (71.: 29 Henrik Bellman), 9 Bashkim Kadrii
Ikke benyttet: 1 Mads Eberlein og 14 Adam Mansa
Se billedgalleri fra kampen ved at klikke på pilene i topbilledet.
Læs også: Billetinformation om pokalfinalen