Vi havde chancerne til at afgøre kampen

Snart udsolgt på S 12 og Nedre C

Billetsalget er i fuld gang til forårspremieren i Alka Superligaen, der brager løs med et Derby i Telia Parken den 19. februar, kl. 13.30.

Uanset holdenes placering i tabellen er et Derby altid noget helt særligt både på og uden for banen. Denne gang er det endda nr. 1 mod nr. 2, og vi kan med en hjemmesejr skaffe os et forspring på hele 14 point i tabellen!

Spillerne er vant til at tage én kamp ad gangen, og der er jo også lige en vigtig udekamp i Sofia tre dage før Derbyet, men Rasmus Falk sætter gerne nogle ord på Derby-forventningerne:

- Sådan nogle kampe er bare noget helt for sig, og så er det endda forårspremieren i Superligaen. Jeg har foreløbig kun prøvet et Ude-Derby i efteråret, så jeg glæder mig helt vildt meget til at opleve Derby-stemningen inde i Telia Parken, siger Rasmus Falk.

Et forsøg på at bremse den flyvende Falk i efterårets opgør
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Få pladser tilbage på sektionen
Der er i dag under 500 pladser tilbage til Sektion 12, så skynd dig at tag fat i dine venner, der stadig mangler at købe. 

Skynd dig hvis du på Nedre C
Skal du være en del af Nedre C til Derby, skal du også skynde dig at købe nu. Vi har allerede udsolgt på C6 og C10, og der er kun få enkeltsæder på C3 og C13 (dvs ikke to ledige pladser ved siden af hinanden). På C2 og C14 har vi stadig ledige sæder.