20 år siden heldig sejr i Aalborg

I dag, mandag den 23. april, er det præcis 20 år siden vi vandt en heldig 1-0-sejr i Aalborg på et mål i 89. minut af indskiftede Thomas Thorninger.

Kampen skulle egentlig være spillet 3. april - og sendt direkte på DR - men den måtte udsættes på grund af storm og sne. Først prøvede man at rykke til søndag den 5. april, men der var stadig for meget sne på banen. I stedet blev kampen spillet torsdag den 23. april.

Flere af vores spillere, Diego Tur, Peter Nielsen og Niclas Jensen, døjede med sygdom, og desuden havde Todi Jónsson karantæne, Thomas Rytter var lyskeskadet, og Iørn Uldbjerg skiftede et par dage før kampen til Herfølge.

Nordjyderne havde bl.a. en særdeles velspillende (og endnu ikke helt skaldet) nordmand på den centrale midtbane. Aftenen inden (!) havde han endda spillet et brag af en landskamp for Norge mod Danmark i PARKEN, men det forhindrede ham ikke i at give den fuld gas på Aalborg Stadion!

Da Peter Nielsen blev udvist otte minutter før tid så det for alvor sort ud for Byens Hold. Det var i øvrigt hans første kamp som anfører, efter at Henrik Larsen havde bedt sig fri efter en udskiftning i weekendens udekamp i Herfølge.

Men med noget der nærmest må betegnes som et saksespark (tjek selv efter) afgjorde Thorninger alligevel kampen til vores fordel i sidste minut.

Matchfacts:

AAB-F.C. KØBENHAVN 0-1 (0-0)
89.: 0-1 Thomas Thorninger
7.453 tilskuere. Dommer: Jørn West Larsen

AaB: Jimmy Nielsen - Clemens Zwijnenberg (75.: Søren Frederiksen), Jacob Krüger, Thomas Bælum, Thomas Jensen - Thomas Thomasberg, Ståle Solbakken, Allan Gaarde, Henrik Rasmussen - Søren Andersen, Steffen Højer.

Ikke benyttet: Jari Pedersen og Morten Lauritsen

F.C. København: 1 Karim Zaza - 17 Michael Mio Nielsen, 4 Morten Falch, 3 Diego Tur - 16 Carsten V. Jensen, 6 Carsten Hemmingsen (48.: Martin B. Larsen), 13 Henrik Larsen, 18 Niclas Jensen - 7 Bjarne Goldbæk (65.: 14 Thomas Thorninger), 10 Peter Nielsen - 9 David Nielsen

Ikke benyttet: 11 Kenneth Jensen

Udvisning (2 advarsler): 82.: Peter Nielsen, F.C. København