Reserveliga: 1-1 mod FC Helsingør
Det lignede længe en smal sejr i dagens reserveliga-kamp mod FC Helsingør, men fire minutter før tid udlignede nordsjællænderne til 1-1.
Vi dominerede den første times tid og spillede bolden fint rundt med meget possession, men dog uden at skabe de helt store chancer. Helsingør kom dog heller ikke til noget særligt, og vi kunne gå til pausen med en 1-0-føring, som Jonas Wind sørgede for midt i halvlegen. Den nybagte U21-landsholdsspiller blev fældet uden for feltet og sparkede selv frisparket i kassen.
I den sidste halve time skiftede vi en del ud, og det brød noget af rytmen i spillet, der blev mere ustruktureret, og efterhånden kom Helsingør til lidt mere. Men føringen holdt sig som sagt til kort før tid, hvor deres store brasilianer Douglas dundrede en returbold ind fra nært hold, efter Jacob Haahr havde reddet på målstregen.
Efter de seneste reservekampes store øretæver var der meget bedre flow i vores spil denne gang, selv om det altså ikke kun blev til uafgjort.
Matchfacts
Mandag den 11. marts 2019, kl. 13.00 i Snekkersten Idrætscenter
FC HELSINGØR-F.C. KØBENHAVN 1-1 (0-1)
24.: 0-1 Jonas Wind
86.: 1-1 Douglas
Dommer: Benjamin Helm Svedborg
1 Stephan Andersen – 52 Ludvig Henriksen, 44 Jacob Haahr, 4 Sotirios Papagiannopoulos, 3 Pierre Bengtsson – 37 Ahmed Daghim, 6 William Kvist, 36 Jonathan Canto (80.: 42 Trygve Solberg Aarstad), 45 Felix Winther (72.: 51 Marcus Korang) - 23 Jonas Wind (60.: 53 Tobias Pedersen), 32 William Bøving (67.: 38 Nicholas Sejr)
Ikke benyttet: 41 Christoffer Monty og 49 Rasmus Møller