Mathias Zanka

Spillerreaktioner: Vi skaber ikke nok chancer

Carlos Zeca
”Vi får en fin start, men det ender med at blive en hård kamp for os. Ved deres første mål, der synes jeg vi er en smule naive, og her snakker jeg ikke bare om de bagerste fire, men om hele holdet. Vi skal være bedre til at lukke ned, og så skal vi være bedre til at kæmpe os tilbage i kampen – men måske har vi her et lille spøgelse hængende fra nogle at de tidligere kampe i sæsonen. Vi bliver nervøse efter 0-1, der er en følelse af, at det bliver svært – og det bliver jo ikke bedre, efter at AaB kommer på 2-0. Men også ros til AaB, de gjorde det godt".

”Men vi prøver alt hvad vi kan, og vi ved også, at vi kan gøre det meget bedre end i dag. Men vi må arbejde videre, vi må arbejde hårdt og så må vi forbedre os. Men ting som det her sker i alle klubber, men jeg tror på holdet og hele staben omkring holdet – og sammen skal vi kæmpe os tilbage, for jeg ved som sagt, at vi kan gøre det meget bedre”.


Mathias Zanka Jørgensen
”Jeg ved godt, at man vil forsøge at køre de store overskrifter frem efter en kamp som den her, men jeg synes faktisk ikke, at det var så slemt igen – slet ikke, hvis man ser på stats for kampen. Vi var meget på bolden, havde kontrol med kampen. Jeg kom selv frem til en enkelt chance, og den skulle jeg selvfølgelig have scoret på. Men ellers kommer vi ikke rigtig frem til mange chancer, og det er selvfølgelig utilfredsstillede. AaB havde heller ikke mange chancer, de havde vel to chancer i første halvleg – og dem scorede de så på”.

”Anden halvleg var en mere åben affære, den var rodet – og vi havde også her spilovertaget, men igen får vi ikke skabt nok chancer set i forhold til, hvor meget vi havde bolden – og så er det svært at komme tilbage i kampen, specielt når det ikke rigtig klikker på holdet”.