Sæsonkort & abonnement: salget til 21/22-sæsonen er startet!
Vi har i dag åbnet for salg af sæsonkort og abonnementer til den kommende sæson i Parken.
Alle nuværende sæsonkortholdere og abonnenter er blevet kontaktet via e-mail med yderligere information. Alle andre kan finde mere information om produkter og priser på siden her eller købe sæsonkort eller abonnement på billet.fck.dk.
Det betyder mere end du aner at have dig tilbage i Parken
Alle F.C. Københavnere savner de store og små oplevelser i Parken, som betyder mere end andre kan forestille sig, og som alt for mange har været distanceret fra i alt for lang tid.
Nu ser vi frem mod en ny sæson, hvor vi kan komme tilbage til alt det, der betyder så meget for os alle, og som du kan sikre dig adgang til med et sæsonkort eller abonnement.
Vi glæder os til at se dig i Parken i den kommende sæson!
Vi forventer adgang til alle kampe og fuld kapacitet i 2021
Efter en sæson, hvor tribunerne i Parken for længe har stået tomme, er det glædeligt at kunne se frem mod en ny sæson, hvor vi forventer at kunne fylde Parken igen. At fodbold intet er uden fans, er en sandhed, der blot er blevet bestyrket under det lange forløb med Covid-19 restriktioner i fodboldens verden, og at få dig tilbage i Parken, betyder mere, end du aner for os.
Vi forventer, at alle sæsonkortholdere og abonnenter i den nye sæson tilbydes plads til alle sæsonens kampe (uden opskrivning til kampe), samt at vi allerede i efteråret 2021 rammer fuld kapacitet i Parken.
>>> Se priser og mere info om abonnementer og sæsonkort
Er du på abonnement?
Abonnenter behøver ikke gøre noget, for abonnementet kører uændret videre. Så velkommen - du er allerede nu klar til nye store oplevelser i Parken i den kommende sæson. Vi har dog alligevel kontaktet dig via e-mail - så tjek lige indbakken.
Sæsonkort: Vigtige datoer ift. gentegning med rabat på din faste plads
Sæsonkortholdere har i dag fået en e-mail med information om gentegning. Modsat abonnenter skal sæsonkortholdere ind på billet.fck.dk og købe adgang til den nye sæson.
- Vi har selvfølgelig reserveret din plads frem til fredag den 11. juni 2021 kl. 12:00, hvor der er frist for gentegning med 10% rabat.
- Herefter - den 15. juni 2021 kl. 10:00 - frigiver vi evt. ikke-gentegnede pladser i det åbne salg.
Ønsker du at stå først i køen til disse ikke-gentegnede pladser, kan du med fordel skrive dig på ventelisten her.
>>> Find yderligere information om produkter og priser her
Fordelene ved et abonnement
Hvis du gerne vil skifte fra sæsonkort til abonnement, så tilbyder vi den første måned uden betaling.
Med et abonnement har du en lav, månedlig betaling og slipper desuden for den årlige gentegning. Det har rigtigt mange valgt, siden vi præsenterede løsningen i 2018. Sidste sæson havde vi nogenlunde lige mange kortholdere og abonnenter, og i næste sæson forventer vi for første gang, at abonnenterne er i flertal.
>>> Se mere om abonnementer på de forskellige tribuner
Kompensation & øget rabat
Flere kortholdere og abonnenter har valgt at dedikere deres kompensation for foråret til en øget rabat til næste sæson, enten som gentegningsrabat (sæsonkort) eller betalingsfrihed (abonnement).
I den e-mail, du har fået fra os, informerer vi nærmere om, hvordan du indløser den.
Brug for hjælp?
Du finder hurtigt svar på en lang række spørgsmål via kundeservice.fck.dk. Har du brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Kundeservice på kundeservice@fck.dk.
>>> Se mere om mulighederne for fast adgang til hjemmekampene i Parken