Billetinfo om FCM-udekampen 18. september
Ligesom til forårets udekamp i Herning er der så stor efterspørgsel på billetter, at vi selv sælger billetterne - og det sker igen via loyalitetspoint, som tilgodeser de fans, der har set flest FCK-kampe.
Billetkøb efter først-til-mølle-princippet i loyalitetspoint-grupper
Der er ingen garanti for billet til opgøret, da billetterne fordeles efter første-til-mølle-princippet til loyalitetspoint-grupper med flere personer end det tilgængelige antal af billetter.
Vi har 1.050 billetter til udebaneafsnittet, og billetprisen er 125 kr. Du kan kun købe én billet pr. profil på billet.fck.dk.
Tidsplanen for mulighed for billetkøb pr. billet-gruppe:
- Torsdag den 8. september, kl. 10: Alle fans med 3.070 loyalitetspoint eller flere kan købe billet via. billet.fck.dk i 24 timer frem efter først-til-mølle-princippet.
- Fredag den 9. september, kl. 10: Alle fans med 2.840 loyalitetspoint eller flere kan købe billet via. billet.fck.dk i 24 timer frem efter først-til-mølle-princippet, såfremt der fortsat er ledige billetter.
- Lørdag den 10. september, kl. 10: Alle fans med loyalitetspoint kan tilgå billetterne efter først-til-mølle-princippet, hvis der stadig er ledige billetter.
Du kan se dine saldo med loyalitetspoint på billet.fck.dk, hvis du logger ind med med den e-mail, du har tilknyttet dit abonnement/sæsonkort og Away-kort.
Læs mere om loyalitetsprogrammet her