
FCK-Chelsea: Dagen derpå
Unge og stærke centrale midt
William Clem og Victor Froholdt fik meget ros for deres indsats mod Chelsea, hvor de for anden gang dannede makkerpar på den centrale midtbane.
Det gjorde de også i udekampen mod Heidenheim, hvor Delaney afløste Clem efter 70 minutter, og Froholdt som sædvanlig spillede fuld tid.
"De klæder hinanden godt. William har ro og strategi, Froholdt har intensitet og dynamik," sagde Neestrup på pressemødet efter kampen.
"Jeg kan ikke bede om mere, men jeg er også nødt til at sige, at det er forventeligt. Du finder ikke to lige så rutinerede unge spillere i Danmark. De spillede begge ottendedelsfinale i Champions League for et år siden, og William har spillet mange store kampe i europæisk sammenhæng med F.C. København."
Froholdt ville også hellere tale om holdet, end sig selv:
"Overordnet kan vi være tilfredse med meget af det vi leverer, for vi giver ikke mere end 2-3 chancer væk, men mod hold af denne kaliber skal der ikke meget mere til. Men vi løftede os igen og fik reduceret."
"Fansene havde os i ryggen hele kampen igennem, så det var en fornøjelse at spille i dag, hvor de jublede hver gang vi vandt en tackling og gjorde det nemmere for os på banen," sagde Froholdt om "kvaliteten" på tribunerne, hvor vi også på "kvantiteten" præsterede flot.
>> Næstbedst besøgte hjemmekamp siden 2013.

Maresca: FCK overraskede os
"Sejren var af mange grunde meget vigtig, for det var på udebane og det er en knockoutrunde, så det havde vi brug for," sagde Enzo Maresca og fortalte også, at de ikke havde forudset vores bagkæde med fem forsvarere, men han havde dog styr på, at det ikke var første gang, Neestrup valgte den løsning.
"De overraskede os, fordi de i løbet af de sidste tre år med denne træner kun har spillet to kampe med en femmandskæde, så det forventede vi ikke. I første halvleg kontrollerede vi kampen og havde meget boldbesiddelse, men vi skabte ikke chancer. Men overordnet set fortjente vi at vinde."
"Sejren sikrer os en fordel inden returkampen på Stamford Bridge, men vi er kun halvvejs i opgøret," understregede han.

Lopez i karantæne
Vi fik en del advarlser i den hektiske slutfase, og et af dem udløser en karantænedag til Marcos Lopez, så han ikke er med i returkampen i London på torsdag. Huescas var også i karantænefare ved en advarsel, men han slap.
Diks fik sin fjerde advarsel, men afsonede for de tre første i hjemmekampen mod Heidenheim, så den kostede ikke. Det var nok værre med det ankelvrid, han fik i situationen, der udløste advarslen - et frispark på Chalobah - men der er endnu ikke en skadeopdatering på ham.
Som du kan se af synderegisteret nedenfor, fik Gabriel og Hatzidiakos deres anden advarsel siden vi indledte ligafasen, men hverken de eller Huescas risikerer at misse kvartfinalen, for regnskabet nulstilles efter 1/8-finalerne.
Europæiske advarsler (24):
h Jagellonia: Lopez (1), Cornelius (1)
u Real Betis: Elyounoussi (1), Achouri (1), Diks (1)
h Basaksehir: Diks (2), Lopez (2), Onugkha (1)
u Dinamo Minsk: Delaney (1), Hatzidiakos (1)
h Hearts: -
u Rapid: Robert (1), Elyounoussi (2), Huescas (1), Diks (3)
h Heidenheim: Jordan (1), Huescas (2), Gocholeishvili (1)
u Heidenheim: Ramaj (1), Gabriel (1), Meling (1)
h Chelsea: Diks (4), Gabriel (2), Chiakha (1), Hatzidiakos (2)

Kampstatistik
