Så starter 2. division igen i Frederiksberg Idrætspark

På søndag åbner Frederiksberg Idrætspark på ny for portene til 2. division Øst, hvor F.C. Københavns reservehold spiller. På trods af en dårlig efterårssæson sidste år, hvor holdet lå under nedrykningsstregen, fik de med tilgang af træner Niels Sørensen rettet gevaldigt op, og endte på en acceptabel 6. plads.

 

Kampens modstander Skovlunde sluttede sidste år lige under FCK/KB på en 7. plads, hvor de året før var rykket op fra Danmarksserien. Sidste gang de to hold mødtes, var også i Frederiksberg Idrætspark, hvor hjemmeholdet vand en smal 1-0-sejr.

 

I år har rækken fået tre nye hold i form af ned- og oprykkere. Det er henholdsvis HIK og Ølstykke der er rykket ned fra 1. division, og Avarta der er rykket op fra Danmarksserien.

 

Så kom ud til Frederiksberg Idrætspark på søndag kl. 10.30, og støt de unge spillere til en sejr i sæsonens første kamp i 2. division Øst.

 

Husk at Guld-, sæsonkortholdere og medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen. Det gælder også ungdomsmedlemmer i KB og B1903. Voksenbilletter koster 50,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-.