Reserverne vandt 1-0 i Odense
03/05 2011 18:22
F.C. Københavns reserver var tirsdag eftermiddag på besøg i Odense, og vandt 1-0 over OB efter en jævnbyrdig og underholdende affære med mange afslutninger i begge ender. Dermed kan løverne sikre sig sejren i reserveholdsligaen med en sejr over Brøndby i sidste spillerunde på mandag.
Opgøret på TRE-FOR Park kunne være faldet ud til begge sider, men blev afgjort af Saban Özdogan 11 minutter før tid. Han udnyttede et godt oplæg fra eks-OB’eren Johan Absalonsen, der trak forbi 2-3 mand ude i venstre side og lagde bolden skråt tilbage i feltet til Saban, der udplacerede OB-keeperen Mads Toppel. Men keeperen i den anden ende, Lukas Scheel, havde sin store del af æren for, at københavnerne kunne køre hjem med alle 3 point.
Reserveholdet bar præg af, at der kun var fire førsteholds-spillere til rådighed, og at mange af klubbens unge talenter var optaget at opgaver for U18-landsholdet (Jakob Busk, Christoffer Remmer og Andreas Cornelius) og U17-landsholdet (Mads Aaquist, Danny Amankwaa og Kenneth Zohore). OB stillede også med fire fra førsteholdstruppen i form af målmand Mads Toppel, Oliver Feldballe, Rasmus Falk og Eric Djemba-Djemba.
Kampens indledning blev meget livlig, og allerede i det 2. minut kom Johan Absalonsen godt igennem på sin tidligere hjemmebane og forsøgte sig med en afslutning, selv om han nok burde have spillet Tim Risvig, der var bedre placeret. Et par minutter senere fik Djemba-Djemba en stor chance, men sendte bolden lige forbi mål, og et par minutter efter var hjemmeholdet igen tæt på, da Danni Jensen måtte redde på målstregen. Gæsterne svarede dog hurtigt igen med et godt hovedstød af Thobias Skovgaard på et hjørne fra Saban, men Toppel reddede flot helt oppe i det ene målhjørne.
Midt i halvlegen havde OB et udmærket langskud, som Lukas Scheel tog sig sikkert af, og den unge keeper var i det hele taget en sikker ankermand i sin første optræden i dette års reserveholds-turnering. Og seks minutter før pausen fik han virkelig markeret sig med en fantastisk redning efter et flot OB-angreb, som Oliver Feldballe afsluttede med et skud fra midt i feltet, men Lukas dykkede lynhurtigt ned i højre hjørne og fik reddet.
Inden pausen nåede københavnerne også lige en god afslutning fra Danni Jensen, der ofte kom godt med frem over højrekanten og fik slået flere gode indlæg, men her tog han selv chancen og tvang Toppel til en redning til hjørne.
Kort efter pausen kunne den blot 16-årige venstreback Casper Højer (søn af den FCK-legenden Lars Højer) have kommet på tavlen, da han gik med frem og kom fri i venstre side, men han skød forbi mål – og burde nok have spillet den netop indskiftede Haydar Said, der var endnu mere fri i feltet.
10 minutter efter pausen fik Haydar dog chancen efter et godt gennembrud af Morten Thomsen, men vinklen blev for spids, og han skød forbi mål. Minuttet efter var det OB’s tur, og den var endnu større, da en fynbo pludselig stod alene med Lukas Scheel, men den unge målmand dækkede godt af og tvang sin modstander til at overplacere afslutningen, der gik forbi mål. Efter en god times tid misbrugte OB igen en stor chance tæt under mål, og kort efter satte det ind med regnvejr over stadion, så banen blev våd og svær at spille på.
Man havde længe siddet med en fornemmelse af, at kampen stod og vippede, og at det første mål ville blive afgørende – og det blev det, da Saban som nævnt i indledningen satte foden på et godt Absalonsen-oplæg og bragte gæsterne i front. Fra da af pressede OB mere og mere desperat, og i slutminutterne måtte Lukas Scheel igen hive en fantastisk redning frem på et hovedstød tæt under mål, som han lige fik slået væk med armen.
I overtiden fik hjemmeholdet et par hjørnespark, hvor de satsede hele butikken og sendte Mads Toppel med op i angrebet, men københavnerne red stormen af og sikrede sig dermed en flot udesejr efter en glimrende indsats over hele linien.
Der er nu kun én spillerunde tilbage, og her kommer Brøndby på besøg på Nummer 10 på mandag kl. 14 til en kamp, der afgør hvem der vinder årets reserveholdsturnering. Det blev en kendsgerning, da AaB i eftermiddags satte førstepladsen over styr ved at tabe 1-2 til FC Midtjylland efter endda at have ført 1-0. FCK og Brøndby er á point inden sidste runde, men FCK skal vinde for at tage titlen, da Brøndby har bedre målscore. Og skulle de to hold spille uafgjort, kan AaB stadig nå at overhale dem ved at besejre AC Horsens med mindst to mål i sidste runde.
MATCHFACTS:
??
OB 2-F.C. KØBENHAVN 2 0-1 (0-0)?
79.: 0-1 Saban Özdogan?
Ca. 200 tilskuere. Dommer: Tom Krøyer
FCK: Lukas Scheel – Danni Jensen, Lasse Lindbjerg, Thobias Skovgaard, Casper Højer – Andreas Baes (46.: Haydar Said), Saban Özdogan, Martin Bergvold, Tim Risvig (72.: Nikolaj Vintrup) – Morten Thomsen, Johan Absalonsen