Vel ankommet til Bucaresti

Vel ankommet til Bucaresti

Så er F.C. København ankommet til destinationen, Bucuresti i Rumænien. Her skal Løverne torsdag aften forsøge at indsætte yderligere tre point på kontoen, når de skal op imod det aktuelle tophold i "Liga 1", FC Steaua Bucuresti.

Onsdag morgen lidt i halv otte blev der checket ind i Københavns Lufthavn, og efter en tur gennem Security og en morgenmadsbuffet var der afgang fra CPH lidt over klokken ni.

Den chartrede Boeing 737-300 fra Jettime landede i Bucaresti klokken ca. 1230 lokal tid (der er en times tidsforskel), og efter at være sluppet helskindet og forholdsvis hurtigt gennem den rumænske paskontrol, blev spillerne kørt fra lufthavnen til Hotel Golden Tulip Times midt i Bucuresti.

Vel ankommet til hotellet står den nu på hvile og en bid brød, inden der i aften skal trænes på Arena Nationala.

Herunder et par stemningsbilleder fra turen.   



Ragnar strækker benene under flyveturen



Clear blue sky



Claudemir og Sölvi giver "thumbs up"



Alle mands bagage var med flyet



Truppen ankommer til hotellet i downtown Bucuresti




En flok sultne spillere gør klar til at angribe en buffet




Der må spises - bon appetit!