FCK-U21 godt fra start
04/09 2003 00:00
F.C. Københavns ungseniorhold, FCK-U21, er kommet godt fra start i Danmarksseriens Pulje 1. Til trods for en del udskiftninger på holdet, så har holdet med Benny Gall som træner p.t. placeret sig på en flot andenplads kun ét point efter Jægersborg der indtager førstepladsen.
Fem kampe, tre sejre, en uafgjort og ét nederlag er status efter de første fem runder, hvor man startede med at besejre FB i lokalopgøret i Frederiksberg Idrætspark med 4-2. Siden da er Jægersborg og Søllerød-Vedbæk blevet slået - sidstnævnte med hele 4-1 på udebane, og hvor FCK spillede en hel halvleg med kun 10 mand!. I lørdagens kamp blev det til 3-3 mod Sundby på hjemmebanen i Frederiksberg Idrætspark. Det var dog en noget amputeret FCK-trup der stillede op til denne kamp, og Benny Gall blev nødt til at sætte sig selv på banen i løbet af kampen, da en skade indtraf hos en af de elleve startende.
På lørdag spilles kamp nummer seks så i årets turnering. Her skal FCK-U21 spille på udebane og møder Værløse, som ikke er langt fra en topplacering - faktisk er holdet kun ét point efter F.C. København. Værløse trænes i øvrigt til dagligt af Bent "Turbo" Christensen som de fleste nok kender som tidligere Brøndbyspiller. Kampen spilles klokken 15.30 på Værløse Stadion.