Døllefjelde-Musse - FCK U-21: 1-2 (1-1)

Mål:
1-0 Thomas Kjærbye
2-1 Thomas Kjærbye

Startopstilling:

Benny Gall - Davor Vucic, Christian Traoré, Anders Dahl, Steffen Hartman - Thomas Andersen, Yusuf Özturk, Mikkel Blavnsfeldt, Allan Hansen - Lasse Niebenmayer (Michael Larsen), Thomas Kjærbye (Martin Lundbye).

Referat:

Kampen mod DMI var på forhånd frygtet, da vi i de sidste tre kampe har tabt til dem og de i sidste weekend havde banket en af topholdene, Virum med 3-0. Læg så til at vi manglede Mads Westh, Hjalte Nørregaard, Kofi Dakinah, Peter Hansen, Karsten Marjø, Jesper Bech og Michael Larsen i startopstillingen. Men det lagde man nu ikke mærke til, da holdet spillede en meget solid kamp, hvor DMI reelt kun var farlige på dødbolde. FCK U-21 skabte en del chancer ved at spille utrolig direkte, på en bane som gav ny mening til begrebet "Lars Tyndskids Marker". Det var en bane som på ingen
måde indbød til poleret fodbold og mod et godt organiseret DMI-hold, var det et spørgsmål om hvilke hold ville lave færrest fejl. Og selvom trætheden meldte sig hurtigt på denne sejtrækker af en pløjemark, viste spillerne at de kunne holdene hovedet koldt, selvom benene var trætte og ved at synke ned i den lollandske muld.

Det skal nævnes at DMI ikke havde en reel chance i 2. halvleg, hvilket viser at det går den rigtige vej. Dette bliver også underbygget af at holdet har vundet 5 ud af de sidste 6 kampe og nu kun er 3 point fra 2. pladsen og 5 point fra 1. pladsen. Dette selvom man startede med to nederlag i de første kampe

Ingen nævnt, ingen glemt, hvad angår at udnævne en profil for FCK U-21 i weekendens kamp. En meget stærk holdindsats, hvor ingen faldt igennem og alle udmærkede sig ved at kæmpe og spille for holdet.