Sportsagency
Information om annullerede billetter
02/09 2013 14:15
Det har medført en debat i medierne, at F.C. København har valgt at midlertidigt annullere i alt 940 billetkøb, der blev foretaget til de tre UEFA Champions League kampe via billetlugen.dk umiddelbart efter lodtrækningen til gruppespillet havde fundet sted torsdag aften. Den store interesse for salg af billetter lige efter en lodtrækning kan indikere, at det er tilhængere af de tre udehold, som har købt dem. Og da der hele tiden har været lukket for køb af billetter via udenlandske kreditkort, så er der i så fald tale om herboende fans af de tre modstanderklubber.
Fans af udehold på andre tribuner og områder end det dedikerede afsnit udgør en sikkerhedsrisiko, som både historien i PARKEN, og generelt i europæisk fodbold, viser. Ikke mindst står hjemmekampen i Europa League mod Hannover 96 for et par år siden nok tydelig i hukommelsen for de fleste fodboldinteresserede, hvor op mod 5000 tyske tilhængere havde sikret sig adgang til andre afsnit end deres eget i PARKEN via billetkøb gennem herboende sympatisører eller forbindelser. Dette medførte store gener for resten af publikum i PARKEN, gav politiet meget arbejde og udløste en stor bøde fra UEFA til F.C. København.
For at gøre alt for at sikre, at risikoen for et lignende scenarie kan gentage sig er minimal, har F.C. København altså valgt at midlertidigt annullere de billetkøb, der er foretaget efter lodtrækningen, og via mail søge en dialog direkte med de købere der enten af købstidspunkt, navn, geografi eller andre årsager umiddelbart kunne have forbindelse til en af de tre klubber, som besøger PARKEN i forbindelse med UEFA Champions League i efteråret. Dette sker altså udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager.
Ingen af de tilskuere, der har købt billetter inden lodtrækningen, er blevet kontaktet eller har en risiko for at få annulleret sine billetter.
-Når man skal i PARKEN til Champions League er alt andet end klubtilhørsforhold underordnet. Det eneste der betyder noget er, om man er fan af udeholdet eller ej, for i så fald vil man blive afvist på stadion ved alle andre indgange end udebaneafsnittets. Derfor tager vi kontakt til de købere, der kunne være det, for at give dem mulighed for at annullere købet og søge billet til udebaneafsnittet i stedet for, så de ikke mister penge og får en ærgrelig oplevelse på kampdagen. Og desuden kan nå at søge billet gennem vores modstandere før de lukker for ansøgningerne, siger administrerende direktør Anders Hørsholt.
-Hvis man modtager en mail om et midlertidigt annulleret køb og meddeler os, at man ikke er knyttet til udeholdet, så vil man naturligvis modtage sine billetter, for vi har ikke solgt dem til andre endnu. Hvis nogen oplever det som en gene, at de skal skrive en mail eller foretage et opkald for at få gennemført købet af en billet er det beklageligt. Men det er sikkerhedsforanstaltning, som vi føler, vil være uansvarlig ikke at tage. For sikkerheden vil altid være det vigtigste for os i forbindelse med vores arrangementer.
Det er for øvrigt i overensstemmelse med UEFA’s regler, at de arrangerende klubber gør alt for at sikre, at der ikke er fans af udeholdet på andre afsnit end deres eget. Ligesom Københavns Politi også deler denne overbevisning.
-Vi har ikke nogen holdning til, hvordan billetterne sælges til disse kampe. Men vi kan sige, at det er meget vigtigt, at der gøres alt for, at der ikke kommer fans af et udehold på de afsnit af et stadion, der ikke er dedikeret til dem. Det er noget vi understreger og snakker om i vores løbende dialog med F.C. København i forbindelse med deres europæiske kampe, siger Politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Politi.
Også F.C. Københavns officielle fanklub FCKFC bakker op om klubbens beslutning og måde at håndtere de senest købte billetter på. Deres holdning kan man læse her