Lars Møller
2-3-nederlag i Brøndby
28/09 2013 18:18
Gæsterne havde atter Johan Wiland mellem stængerne efter det skrub på armen, der tvang ham ud mod OB i søndags, og Nicolai Jørgensen – der sad helt over mod fynboerne - var også med igen. Dermed kunne Ståle stille stort set samme hold som mod Juventus, bortset fra at Sigurdsson afsonede den anden af to karantænedage, og i stedet dannede Margreitter central forsvarsduo med Mellberg.
Kampen måtte udsættes 10 minutter for at få alle på plads, og så gik der også lige nogle minutter mere, før røgen var dampet så meget af, at Jakob Kehlet ville fløjte kampen i gang.
Indledningen på kampen kunne ikke uventet karakteriseres med ord som tæt, fysisk intens og chancefattig med hjemmeholdet som en tand mere ivrige efter at komme frem over de tørlagte stepper, som ikke indbød til hurtigt spil langs jorden. Derfor så man, klassisk tipslørdag-style, en del høje bolde blive slået frem og tilbage, hvilket bidrog til en lidt rodet affære uden reelle afslutninger.
Da kampen begyndte at sætte sig efter de første 10-15 minutter, havde københavnerne en tand bedre fat i spillet ude på banen i kraft af større tålmodighed og sikkerhed i pasningerne, mens hjemmeholdet virkede mere hektiske i forsøget på at komme hurtigt frem mod FCK-feltet. Løverne fik et par dødbold-situationer, som BIF-forsvaret dog fik ekspederet væk, men det blev alligevel en dødbold-situation der satte målscoringen i gang – desværre i den anden ende... Alexander Szymanowski fik nemlig straffe, da han tog et træk i feltet og ikke kunne undgå at falde over Delaneys forsøg på at tackle, og argentineren tog selv ”pletskuddet” og bragte Brøndby foran.
Det ændrede dog ikke kampbilledet fra de første 25 minutter, for spillet var stadig meget frem og tilbage mellem de to felter med få aktioner i de to felter og ingen afslutninger – før i slutminutterne af halvlegen…
Riza Durmisi erobrede bolden en halv snes meter fra feltet, tog et par træk og trykkede af, og via en FCK-fod var bolden lige ved at dykke i mål bag Wiland, som dog nåede at vifte den til hjørne. Det sendte Thomas Kahlenberg præcist ind til den helt fri Szymanowski, der lurede i udkanten af feltet og behersket flugtede bolden i netmaskerne uden chance for Wiland.
Nede 0-2 i pausen måtte der gøres noget, og Ståle valgte at gamble med en dobbeltudskiftning af Claudemir og Bolaños til fordel for Toutouh og Gíslason. Sidstnævnte fik da også hurtigt en ganske udmærket skudchance lige uden for feltet, men via en Brøndby-fod endte den i nettaget. Men inden man for alvor nåede at glæde sig over de friske takter, slog hjemmeholdet kontra og bragte sig foran 3-0…
I højre side strøg Quincy Antipas forbi Margreitter til baglinien, og hans flade indlæg passerede mellem Mellberg og Lars Jacobsen og endte hos Makienok, der fik tid og plads til at trække sig fri og sparke bolden fladt ind ved den fjerneste stolpe.
Intet er umuligt, men nu så det unægtelig mere end svært ud… og optimismen bredte sig ikke ligefrem, da Olof Mellberg blev liggende helt livløs i græsset efter et sammenstød med Antipas, og selv om den stærke svensker kom på benene igen og spillede videre, måtte han udgå 10 minutter senere.
I mellemtiden havde Fanendo Adi dog tændt et lille håb, da han sikkert udnyttede et straffe, som Martin Ørnskov begik mod ham i det 62. minut. Og løverne spillede optimistisk deres chance, tålmodigt opbyggende og hårdt arbejdende mod et afventende Brøndby-mandskab, der stod godt i defensiven og lurede på kontrachancerne.
TK kom ind for Mellberg, så Delaney kunne ”lave en William” og vise sine evner i det centrale forsvar, og oppe i den anden ende tændte Toutouh for alvor håbet i FCK-lejren, da han efter 68 minutter opsnappede et Hradecky-udboksning lige uden for feltet og elegant sparkede bolden op i det ene målhjørne.
Pludselig var spændingen tilbage i kampen, og københavnerne havde momentum med nærgående forsøg af Bengtsson på frispark og et hovedstød fra Adi, men 11 minutter før tid blev man sat tilbage i bestræbelserne på at få point, da Pierre Bengtsson fik direkte rødt. Efter et boldtab af TK på Brøndbys banehalvdel satte Zohore kurs langs midteraksen, og svenskeren sparkede ud efter ham og fældede ham, inden han nåede op i midtercirklen, hvorefter Jakob Kehlet tog sig til baglommen og viste ham ud.
Det blev til enkelte halvfarlige FCK-chancer mod slutningen, men de største muligheder stod hjemmeholdet dog for, da de udnyttede den københavnske satsning til nogle giftige kontraer, og to gange måtte Johan Wiland rykke ud med mesterredninger, da den indskiftede Ferhan Hasani blev spillet helt fri.
Trods hektisk pres lige til det sidste, måtte Ståle indkassere sit første nederlag, efter han kom tilbage som træner, mens Brøndby nu for alvor er kommet i gang og vandt for tredje gang i træk i Superligaen.
Holdet: Johan Wiland - Lars Jacobsen (anf.), Olof Mellberg (66.: Thomas Kristensen), Georg Margreitter, Pierre Bengtsson - Christian Bolaños (46.: Rúrik Gíslason), Claudemir (46.: Youssef Toutouh), Thomas Delaney, Daniel Braaten - Nicolai Jørgensen, Fanendo Adi
Ikke benyttet: Jakob Busk, Christoffer Remmer, Igor Vetokele og César Santin