Danny Amankwaa: Når fødderne brøler højere end munden

Han lader benene tale. Men de taler til gengæld også for sig selv. Og de taler hurtigt. Danny Amankwaa fik i kampen mod FC Dnipro sit internationale gennembrud i en kamp, hvor han med sine snævre driblinger og sit uhørt kvikke benarbejde fik broderet sig igennem ukrainernes venstreside nærmest efter behag. Den slags præstationer giver opmærksomhed. Både fra F.C. Københavns mange fans, men også fra medierne. I tiden efter Dnipro-kampen har de haft stor fokus på den unge Løve med det fantastiske antrit. En opmærksomhed, som hovedpersonen selv ikke altid trives i.

- Hvis jeg skal være ærlig, har jeg det ikke godt med at blive interviewet til tv. Jeg er meget genert, men heldigvis kan jeg mærke, at jeg føler mig mere og mere tryg i det, efterhånden som interviewsene bliver flere, fortæller Danny Amankwaa og fortsætter.

- Så er det nemmere at blive stoppet på gaden af børn, der vil have autografer eller blive hyldet med mine holdkammerater på stadion efter en god kamp. Det er ikke fordi, jeg ikke nyder den anerkendelse af mit arbejde – det gør jeg bestemt, siger Danny Amankwaa om opmærksomheden, der kommer i kølvandet på de stærke præstationer. Præstationer, som har været undervejs det seneste år, efter at han især i forårssæsonen kom mere regelmæssigt ind omkring Superligatruppen og tættere på startopstillingen. Et resultat af en rivende udvikling for den lynhurtige højrekant.

Mangler killerinstikt
- Jeg er bare blevet ved med at klø på til træning og gjort de ting, som Brian Riemer og Ståle har forsøgt at lære mig, blandt andet hvornår jeg skal drible, og hvornår jeg skal aflevere. Og så har jeg fået noget mere fysik. Det, tror jeg, er forklaringen på, at jeg er blevet en større del af holdet, siger Danny Amankwaa.

Han påpeger dog, at der er lang vej, før han selv er, hvor han gerne vil være. Især arbejder han en del med, at de mange gode soloaktioner skal udmunde sig i scoringer.

- Noget af det, jeg skal bygge på, og som jeg også har talt med trænerteamet om, er, at jeg skal komme til flere afslutninger. Og scoringer. Jeg mangler nok det der killerinstinkt, som lige kan give det sidste, så jeg kan få puttet bolden ind, så det arbejder jeg på, erkender Danny Amankwaa, der i forhold til netop det med killerinstinktet supplerer, at han måske har en tendens til at være for flink på fodboldbanen.

- Jeg mangler måske noget temperament. Det hører lidt sammen med killerinstinktet. Men jeg har ikke så stort et temperament. Hvis dommeren for eksempel dømmer noget forkert, eller uretfærdigheder i det hele taget, så reagerer jeg. Men der skal meget til, at jeg bliver sur. Jeg kan godt være irriteret indeni, men decideret sur, bliver jeg stort set aldrig, siger Danny Amankwaa.

Startede som fem-årig
I det hele taget har han valgt at leve sit liv meget lidt glamourøst på trods af, at han er blevet en genkendelig person i gadebilledet.

- I min fritid bruger jeg tid med min familie og mine venner. De fleste af mine venner er dem, jeg gik på gymnasiet med. Vi har holdt sammen lige siden, og det er rart for mig, at det er sådan, siger Danny Amankwaa, der begyndte at spille fodbold allerede som fem-årig i Brønshøj.

- Jeg startede ret hurtigt med at spille fodbold. Og har egentlig gjort det, så længe jeg kan huske tilbage. Det har været det, jeg ville, for jeg har, selvom jeg fik min studentereksamen, aldrig rigtig været særlig glad for at gå i skole. Det er ikke fordi, jeg var sådan én, der sad og larmede. Det fangede mig bare ikke. Jeg ville hellere spille fodbold, fortæller Danny Amankwaa.

Han er vokset op i Tingbjerg med sine forældre, der begge er fra Ghana. I hjemmet har de både talt dansk og ghanesisk, og Dannys fodbold var et naturligt omdrejningspunkt for familien.

- Mine forældre var med ude til træning og med ude og se mig spille fodbold. De var en stor del af det hele, især da jeg var lille. Jeg var meget knyttet til dem og var ikke glad for at gå alene, så de har altid været med, fortæller Danny Amankwaa, som nu ser frem til endnu et stort opgør på tirsdag hjemme i Telia Parken mod Bayer Leverkusen. Det første af to opgør, der kan give karrieren et ekstra boost. Og et opgør, som han ser frem til med store forventninger.

- Det bliver en stor udfordring. Men jeg glæder mig. Det er sådanne kampe, som jeg altid har drømt om at spille. Leverkusen er et stærkt hold fra en stærk liga, og jeg tror og håber på, at vi kan skabe et godt resultat mod dem. Vi skal helst undgå, at de scorer imod os og gerne selv få lavet et par mål. Det ville være et godt udgangspunkt, siger Danny Amankwaa og tilføjer.

- Det kunne være stort at komme i gruppespillet.

  

Fire skarpe til Danny Amankwaa:

Hvilken udenlandsk klub vil du helst repræsentere?
Mit yndlingshold har altid været Real Madrid. Dem har jeg altid set op til.

Hvem var din yndlingsspiller?
Den brasilianske Ronaldo, fede-Ronaldo. Han var god teknisk og scorede en masse mål.

Hvad var dit yndlingsfag i skolen?
Ud over idræt? Jamen så må det nok være psykologi, som jeg havde i gymnasiet. Jeg kunne gode lide de mentale aspekter i det.

Hvad er din livret?
Den var svær. Jeg ved ikke, om det bare er en burger. Det må det være.