Rutineret italiener dømmer tirsdag aften

Rutineret italiener dømmer tirsdag aften

OM DOMMERNE 
Det er den italienske topdommer Nicola Rizzoli der skal dømme tirsdagens Champions League kamp mellem Leicester City FC og F.C. København. Den 45-årige Nicola Rizzoli er rangeret som ELITE dommer, hvilket er den øverste af UEFA’s dommerkategorier. Her har han været at finde siden 2009/10-sæsonen. 

Hvis man ser på Nicola Rizzolis CV er man ikke i tvivl, her er tale om en international topdommer. Af finaler har Rizzoli indtil videre dømt Europa League finalen i 2010, Champions League finalen i 2013 og VM-finalen i 2014 – og dertil en lang række kvart- og semifinaler i alle de store turneringer. 

Nicola Rizzoli har en gang tidligere dømt F.C. København. Det var i starten af august 2007, hvor F.C. København i 2. kvalifikationsrunde til UEFA Champions League mødte Beitar Jerusalem på udebane. F.C. København havde vundet den første kamp med 1-0, og da de første 90 minutter var spillet i Jerusalem, der havde Rizzoli godkendt et israelsk mål – og derfor måtte de to hold ud i forlænget spilletid. Her lykkedes det fr Marcus Allbäck at sende bolden i mål, og dermed endte F.C. Københavns eneste tidligere oplevelse med dommer Rizzoli med en succesoplevelse. 

Dommer: Nicola Rizzoli 
Linjedommere: Elenito Di Liberatore og Mauro Tonolini
Mållinjedommere: Luca Banti og Massimiliano Irrati 
4. dommer: Riccardo Di Fiore 

Alle dommerne er fra Italien. 

F.C. KØBENHAVNS EUROPÆISKE TOPSCORERLISTE 
6 mål, Andreas Cornelius 
4 mål, Federico Santander 
2 mål, Andrija Pavlovic 
2 mål, Rasmus Falk 
2 mål, Thomas Delaney 
1 mål, Jan Gregus 
1 mål, Mathias ’Zanka’ Jørgensen 

Derudover har F.C. København nydt godt af selvmål fra både Crusaders FC og Club Brugge KV.

 







KARANTÆNE-INFORMATION 
Jan Gregus og Mathias ’Zanka’ Jørgensen er de eneste FCK’ere, der har fået kort i gruppespillet i UEFA Champions League. Gregus fik gult-gult-rødt i den første kamp mod FC Porto, og afsonede derfor karantæne i sejren over Club Brugge KV, mens Zanka fik gult i kampen mod Club Brugge KV. 

F.C. København har ingen spillere i karantæne mod Leicester City FC. 

Karantænereglerne i UEFA Champions League ganske kort: 
En spiller får den første karantænedag efter tre gule kort (givet i tre forskellige kampe), og efterfølgende karantæner falder efter et ulige antal gule kort. Får en spiller et rødt kort i en kamp, enten direkte rødt eller efter to gule kort, vil spilleren normalt skulle afsone en spilledags karantæne. 

Antallet af karantænedage kan dog ændres, alt afhængigt af forseelsens karakter. 

EUROPÆISKE FACTS 
F.C. København har spillet 164 kampe i de europæiske turneringer. 68 opgør er vundet, 38 gange er det sluttet uafgjort og 58 kampe er tabt. Målscoren er 240-203 i F.C. Københavns favør. 

Ud af de 164 europæiske kampe har 82 været udebanekampe, her er 27 vundet, 23 endt uafgjort og 32 kampe er tabt. Målscoren lyder 107-111. 

F.C. København er det hold i gruppespillet i UEFA Champions Leagueder har spillet flest kampe uden at tabe i denne sæson. Det satte UEFA fokus på i artiklen ”The Champions League side 22 games unbeaten”, og siden artiklen blev skrevet, har F.C. København jo besejret Silkeborg IF med 2-0.    

F.C. København har otte gange mødt engelske hold i de europæiske turneringer, en kamp er vundet, tre er endt uafgjort og fire er tabt. Målscoren er 5-11 i engelske favør. 

F.C. Københavns 20 europæiske mål i denne sæson er fordelt på ni hovedstød, seks med venstrefoden og fem mål scoret med højrefoden. 

Ud af de 20 mål har været to selvmål, et nordirsk med hovedet og et belgisk med venstre fod. De 20 europæiske mål er fordelt 8-12 på henholdsvis 1. og 2. halvleg, svarende til at 60% af målene er scoret efter pausen. Denne procentdel rykkede sig dog gevaldigt i forbindelse med Brugge-kampen, da samtlige fire mål jo blev scoret i 2. halvleg. 

Seks af de 20 europæiske mål er scoret i det lille målfelt, 12 mål i den resterende del af straffesparksfeltet og to mål er scoret fra en position uden for feltet. De to mål uden for feltet var Gregus på frispark mod Crusaders FC plus et vist langskud af Delaney i 4-0 sejren over Club Brugge KV… 

Danske klubber har spillet 38 kampe mod engelske hold i de europæiske turneringer, fem kampe er vundet, 11 er sluttet uafgjort og 22 kampe er vundet af englænderne. Målscoren er 32-75 i engelsk favør. 

Den tidligere FCK-spiller Daniel Amartey er jo på kontrakt i Leicester City FC. Amartey har i denne sæson fået spilletid i syv af otte Premier League-kampe samt fået fuld spilletid i Leicesters to første kampe i UEFA Champions League.

>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet