Lars Rønbøg, Getty Images
Fansenes forslag til forstærkninger
16/05 2017 18:14
Her i vores jubilæumsår skruer vi lidt op for nostalgien med en række nye artikler i den serie, vi tidligere har kaldt "Historietimen på FCK.DK".
Lige nu er forberedelserne til den nye sæson godt i gang, og det medfører selvfølgelig en række spekulationer og gætterier på hvilke nye spillere, der kommer til klubben. Sådan har det altid været - og i F.C. Københavns første leveår opfordrede man endda fansene til at indsende forslag til forstærkninger. Se bare dette udklip fra klubbens officielle kampprogram i efteråret 1992:
Historien melder ikke noget om, hvorvidt man rent faktisk lyttede til de mange indkomne forslag, men døm selv, når vi dykker ned i de navne, der blev foreslået.
Udgangspunktet var, at klubben havde 17 spillere klar til foråret, men endnu manglede at forhandle kontraktforlængelse med en håndfuld spillere. Man meldte ud, at der kunne forventes indkøb af 2-3 nye spillerprofiler, der bl.a. skulle erstatte forsvareren Torben Piechnik (der var solgt til Liverpool) og angriberen Brian Rasmussen (som dog endte med at få kontrakten forlænget et halvt år mere, da han desværre pådrog sig en alvorlig knæskade).
Der kom mange forslag fra læserne, og følgende blev bragt i det næste kampprogram:
Forsvarere: Claus Christiansen (Lyngby), Jakob Kjeldbjerg (Silkeborg), Uche Okechukwu (Brøndby), Martin Nielsen (AGF)
Midtbane: Allan Nielsen (OB)
Angribere: Mark Strudal (Vejle, p.t. udlejet til Næstved), Johnny Ekström (IFK Göteborg), Søren Andersen (AGF), Peter Møller (AaB)
Samtidig bad man om forslag til et "FCK Dream Team" ud fra den nuværende trup + dem man gerne ville have med udefra. Her kom endnu flere forslag til nye spillere som fx Morten Bruhn (Silkeborg), Dan Eggen (Brøndby), Peter Rasmussen (AaB), Søren Andersen (AGF), Kim Vilfort (Brøndby), Thomas Thøgersen (Frem) - og en enkelt foreslog også at hente Laudrup-brødrene og Flemming Povlsen!
En optælling viste, at kun en enkelt ny spiller ville finde vej til FCK Dream Team - nemlig Mark Strudal. Vi endte rent faktisk også med at hente ham til forårssæsonen på en lejeaftale fra Vejle, som i efteråret 1992 havde udlejet ham til Næstved. Men det endte brat, efter han kun havde nåede tre Superliga- og to pokalkampe. Under stor mediebevågenhed blev lejeaftalen ophævet før tid, da den sportslige ledelse ikke ville imødekomme Strudals krav om spilletid.
Senere kom flere af de andre foreslåede indkøb også til F.C. København: Peter Møller kom i sommeren 1993, Allan Nielsen i vinteren 1994, Martin Nielsen i sommeren 1996 - og den ene af Laudrup-brødrene kom jo også i slutningen af 1998.
Der er løbet meget vand i åen siden det lidt utraditionelle tiltag i kampprogrammet i efteråret 1992, men det handler grundlæggende stadig om det samme: en kæmpe passion blandt fodboldfans om at “sætte holdet”.
Pressechef Jes Mortensen trækker tråden op til nutiden:
- Meget har ændret sig siden 1992, men det er stadig en underholdende og uundværlig del af fodboldverdenen at lave drømmehold og ønske sig nye spillere. Forskellen er, at i dag behøver vi ikke opfordre til det, for fansene kommer selv med dem på de sociale medier, og det er helt fint! Man skal dog nok ikke forvente, at det har den store indflydelse på de endelige beslutninger, hverken dengang eller i dag.