Kampreferat: Vi kunne og burde have vundet, men uafgjort var okay

De to hold
Zeca måtte melde fra med en mindre skade, og i stedet startede Kvist og tilbagevendte Falk centralt på midtbanen. Også Stephan, Papagiannopoulos og Kodro var nye fra start i forhold til CSKA-kampen i torsdags.

Vi kom fint ud af starthullerne på velbesøgte Ceres Park, hvor 15.778 var på plads for at se, om de hvi’e kunne holde stilen som ubesejrede. Det kunne de... men måske skal de være glade for, at vi manglede skarpheden i de første ti minutter.

Offensiv åbning og brændt straffe
Allerede i første minut forhindrede passerede Andersen Jovanovic med et fladt spark, men Juelsgård fik en fod på og afværgede. Lidt efter lugtede det at straffe til N’Doye, men vi fik det ”først” i det 9. minut, da Mikanovic hev Fischer ned tæt under mål. Kodro gik til pletten, men Jovanovic gik til den rigtige side og reddede fødselarens forsøg.

Vi fortsatte i fuld kontrol og var meget sikre i boldomgangen med god bevægelse og energi. Hjemmeholdet stod som ventet lavt og kompakt i deres 4-1-4-1, mens deres hurtige folk altid havde en fod i startblokken for at sprinte kontra, når chancen bød sig. Det gjorde den af og til, men først efter en halv times tid så det farligt ud, indtil Thomsen nåede godt ned og prikkede bolden væk.

Den århusianske kontra-kniv ramte plet
Vi fortsatte med at presse på, men syv minutter før pausen lykkedes det dem at køre en kontra til den ende. Den bitre ende, set med københavnske briller...

Kvist mistede bolden uden for deres felt, og så gik det stærkt – Bundu, der havde byttet plads med Jens Stage, slog en tværbold fra højre side, og i modsatte side kom Stage stormende og bankede bolden ind bag Stephan. 

Flere og flere afslutninger inden for rammen
Efter pausen kom Skov ind for Kodro, og Thomsen gik over i venstre side og Viktor op foran. Ellers var kampbilledet det samme med os på bolden næsten hele tiden men stadig uden at komme til de rigtige gode muligheder.

Backman og Juelsgård headede næsten alle indlæg og dødbolde væk i den første times tid, men siden begyndte vi så småt at komme til noget. N’Doye headede et stykke over på et Boilesen-indlæg, og lidt efter blev han serviceret af Skov og Ankersen, men headede inden for Jovanovics rækkevidde.

Pieros kom ind for Kvist med ca. 20 minutter igen, og det gav AGF-forsvaret endnu mere at tænke på, og der blev lidt mere plads til N’Doye, der headede endnu et indlæg i Jovanovics handsker. Herefter noterede man AGF’s første afslutning siden målet, da Casper Højer hamrede en hård dødbold afsted, som Stephan afværgede nede ved den ene stolpe.

Et kvarter før tid headede N’Doye igen mod mål, men igen lige på keeperen, og Pieros kom også først på et indlæg, men headede over. Vavro kom ind for Thomsen og blev smidt op foran til en endnu offensiv satsning, og den havde nær givet bonus, da han snittede en dødbold tæt forbi stolpen, hvor Jovanovic for en gangs skyld var chanceløs.

Så det trak op til en hjemmesejr, da vi gik ind de kun fire minutters tillægstid – spilstop havde der ellers været nok af, og de hvi’s skyndte sig selvfølgelig også meget langsomt, hver gang de fik muligheden for at forsinke spillet.

Fischers forløsende first-timer
Men vi kværnede ufortrødent videre, og to minutter inde i overtiden blev det belønnet. N’Doye vippede en bold på tværs lige uden for feltet, hvor der for en gangs skyld ikke var overbefolket af hvidblusede. I stedet tog Viktor sigte og firsttimede bolden fladt ind ved den ene stolpe.

1-1 i et opgør, som vi kunne og burde have vundet, men hvor man alligevel åndede lettet op og taknemmeligt tog imod det ene point her i det tætpakkede program, hvor alle kampe er vigtige og nogen endnu vigtigere end andre. Og efter otte sejre i træk er det til at leve med et kryds i Aarhus.