U19 på svær opgave i Berlin
"Det bliver de her spilleres største styrkeprøve hidtil!"
Sådan vurderer U19-træner Brian Riemer eftermiddagens udekamp i Baltic Sea Cup mod Hertha BSC.
U23-holdet er som udgangspunkt identisk med Hertha BSC's reservehold og spiller til daglig i den tyske Regionalliga Nordøst. En liga med 18 hold, hvor Hertha ligger nr. 2 efter seks sejre i træk.
Klubbens U23-træner, australieren Ante Covic, siger, at man også vil bruge et par af de senior-førsteholdsspillere, som ikke har fået så meget spilletid i Bundesligaen.
Det kunne vi sådan set også gøre, men dels har vi jo en pokalkamp i Viby på torsdag, og dels har vi principielt valgt at det er U19-truppen, der spiller kampene i Baltic Sea Cup.
"Det er kampe som den her, vi har brug for, hvor vi bliver udfordret på en anden måde end i U19-ligaen. Det kræver, at alle yder sit absolut bedste, holder hovedet koldt og spiller klogt - og holder de aftaler vi har lavet for at sikre en ekstremt stærk organisation i holdet. Det, der også kendetegner førsteholdet i europæiske kampe."
De elleve der får chancen fra start kl. 17.00 er:
1 Christoffer Monty
25 Ludvig Henriksen, 5 Jacob Haahr, 4 Rasmus Møller, 17 Marcus Korang
7 Ahmed Daghim, 8 Marcus Porsgrunn, 21 Felix Winther, 19 Ibrahim Samrawi
9 Muamer Brajanec, 12 Andreas Kirkeby
Bænken: 20 Max Christensen, 6 Trygve Solberg Aarstad, 10 Mohamed Daramy, 14 Alexander Hjælmhof, 15 Jonathan Canto, 16 Sebastian Fabrin, 18 Tobias Pedersen.
Du kan følge med i kampen på vores live-twitter @FCKobenhavnLive