0-1 mod OB's reserver
Mens vores unge start-11 kun havde to mand med på over 21 år (Kvist og Papagiannopoulos - eftersom Kodro døjer med en mindre skade), var der mere tyngde og erfaring på OB-holdet, der spillede med ni fra Superliga-truppen det meste af kampen.
I en livlig og ganske tempofyldt 1. halvleg var Carlo Holse dog flere gange tæt på at bringe os foran med udmærkede afslutninger, mens vi holdt OB - med Festersen og AK Jacobsen i front - nede på ret få forsøg, som aldrig voldte Frederik Ibsen de store problemer.
I pausen gik Kvist, Papagiannopoulos og Carlo planmæssigt ud. Vesterlund rykkede ind i centerforsvaret, mens Korang kom ind på backen. Porsgrunn kom ind på central midt, og Hjælmhof på kanten.
Mads Roerslev fik 15-20 minutter mere inden han blev afløst af Ludvig Henriksen, og desuden fik Muamer Brajanac de sidste 20 minutter i angrebet for Oliver Andersen. Så altså kun U19-spillere i marken, bortset fra Roerslev indtil han også udgik.
De unge gjorde dog fin modstand mod fynboerne, som alligevel stod for kampens enlige scoring, da AK Jacobsen passerede Ibsen med et fladt skud fem minutter efter pausen. Mod slutningen fik vi lagt et udmærket pres og kom også til et par afslutninger, men ikke nogen der fandt vej til netmaskerne.
Nu mangler blot en enkelt reserveliga-kamp i efteråret på mandag ude mod Brøndby.
Matchfacts
Mandag den 26. november 2018, kl. 13.00 på Nummer 10. Reserveliga.
F.C. KØBENHAVN-OB 0-1 (0-0)
50.: 0-1 Anders K. Jacobsen
Ca. 50 tilskuere. Dommer: Jonas Hansen
31 Frederik Ibsen - 18 Mads Roerslev (63.: 39 Ludvig Henriksen), 43 Jacob Haahr, 4 Sotirios Papagiannapoulous (46.: 48 Marcus Korang), 42 Niklas Vesterlund - 26 Carlo Holse (46.: 45 Alexander Hjælmhof), 6 William Kvist (46.: 44 Marcus Porsgrunn), 50 Felix Winther, 37 Ahmed Daghim – 40 Mohamed Daramy, 36 Oliver Andersen (72.: 49 Muamer Brajanac)
Ikke benyttet: Christoffer Monty