Billetter

Alle billetter til DERBY annulleres

Regeringen og sundhedsmyndighederne meldte tidligere i dag ud, at der ikke må være mere end 500 personer på stadion til Superligakampe i Hovedstadsområdet i de kommende uger. Dette tal er inklusive spillere, trænere, stewards, tv-produktioner osv.

Det betyder desværre også, at søndagens DERBY skal afvikles med en maks. kapacitet på 500 personer.

Vi konstaterer med stor ærgrelse og frustration, at de nye restriktioner betyder, at de billetter, som sæsonkortholdere eller abonnenter er tilbudt til kampen, er ugyldige og er blevet annulleret.

Standby-listen er også annulleret, og alle på den bliver heller ikke tilbudt billet.

Vi arbejder på en løsning
Som en konsekvens af ovenstående har FCK anbefalet Divisionsforeningen at udsætte kampen. Dette ændrer dog ikke ved, at alle adgange til kampen på søndag er annulleret.

>>> Læs mere om vores løsningsforslag til Divisionsforeningen her
 
>>> Generel billetinfo i forhold til Covid-19