Parken

Særskilt tribuneafsnit til herboende Sivasspor-fans

Til vores Conference League-hjemmekamp mod Sivasspor den 26. august reserverer vi tribuneafsnit D2 til herboende fans af udeholdet. Det sker efter aftale med politiet og i fuld forståelse med UEFA.

UEFA tillader ikke, at fans af udeholdet rejser til værtslandet, men fans af udeholdet, der i forvejen bor i værtslandet, må gerne få adgang. Der er derfor intet til hinder for at etablere et særskilt tribuneafsnit til denne gruppe, da det blot øger sikkerheden og trygheden for alle parter.

Der er altså ikke tale om et traditionelt ”udeafsnit”, men om et tribuneafsnit til herboende fans af udeholdet.

Herboende vil sige, at du er bosat i Danmark og kan dokumentere det med gyldig legitimation, f.eks. et sundhedskort, men det betyder ikke, at du skal være dansk statsborger.

Billetsalg
Billetterne er i salg nu på billet.fck.dk, og hvis interessen er stor nok, kan vi også tage dele af D3 i brug, så afsnittet rummer op til 2.500 personer.

Som en service vil vi søge at tilbyde førstegangs-billetkøbere med tyrkisk klingende navne at flytte plads til at det nye afsnit. Vi er helt opmærksomme på, at der sagtens kan være tale om FCK-fans. Derfor er det også blot et tilbud, der skal ses som en service til de, der ikke er opmærksomme på muligheden for det nye afsnit for herboende fans af udeholdet.