Nu kan du gentegne dit sæsonkort til den kommende sæson

Alle sæsonkortholdere kan nu sikre sig adgang til 22/23-sæsonen, da vi netop har åbnet for gentegning af sæsonkort. Abonnenter har allerede adgang og skal ikke gentegne. 

Bliv klar til den nye sæson nu 
Vi er fortsat i gang med den spændende afgørelse af Mesterskabsspillet, men allerede nu kan alle F.C. Københavnere sikre sin faste adgang til Parken til den kommende sæson.

I denne sæson har vi sammen nået et historisk højt antal F.C. Københavnere med fast adgang til Parken, og der har været rift om pladserne på alle tribuner. I skrivende stund har vi ca. 1600 på venteliste til at købe fast adgang til Sektion 12, og alle øvrige tribuner har også oplevet en fantastisk udvikling. 

Der skal lyde en stor tak fra alle i klubben til alle jer, der har bidraget til den fantastiske udvikling, der ser ud til at kulminere i et historisk højt tilskuergennemsnit i Parken.

Pladser reserveret – gentegn nu
Vi har som altid reserveret pladser til nuværende sæsonkortholdere, der blot skal gentegne deres plads inden fristen (se datoer nedenfor) med 10% gentegningsrabat. Ønsker man at flytte plads eller skifte produkt, kan man altid finde mere info på siden her

Det er først muligt at købe nye abonnementer efter vores sidste kamp d. 22. maj 2022, da alle abonnement- og sæsonkortpladser i Parken pt. er optaget af billetkøbere til sæsonens sidste kampe.

>> Guide: Sådan gentegner du med 10% rabat

>> Se produkter og priser

Vigtige datoer:
Sæsonkortholdere har i dag fået en e-mail med information om gentegning. Modsat abonnenter skal sæsonkortholdere ind på billet.fck.dk og købe adgang til den nye sæson.

Sæsonkortholdere får som altid automatisk 10% gentegningsrabat eller første måned gratis på abonnement, hvis man vælger at konvertere dertil. 

  • Er du sæsonkortholder, har vi reserveret din plads frem til gentegningsfristen tirsdag den 31. maj 2022 kl. 23:59, hvor der er frist for gentegning med 10% rabat.
  • Den 3. juni 2022 kl. 10:00 - frigiver vi evt. ikke-gentegnede pladser i det åbne salg. Ønsker du at stå først i køen til disse ikke-gentegnede pladser, kan du med fordel skrive dig på ventelisten via linket her.

>> Bliv informeret om evt. ledige pladser på C-tribunen her

Info til abonnenter
Har du abonnement, skal du ikke gentegne, men blot se frem til den nye sæson, da du allerede er sikret adgang.

Vi kontakter dig via e-mail med yderligere info før den nye sæson, men du skal altså ikke foretage dig yderligere for at sikre dig adgang til næste sæson.

Mere info om produkter & priser
Du kan finde mere information om produkter og priser via linket her.

Som en nyhed kan du nu også købe fast plads på Øvre A-tribunen, hvor du har et fantastisk overblik over Parken og de fyldte fantribuner. 

>> Læs mere om pladser på A-tribunen her

Kundeservice
Du finder hurtigt svar på en lang række spørgsmål via kundeservice.fck.dk. Har du brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Kundeservice på kundeservice@fck.dk.