FCK-FCM: Over 25.000 er allerede klar og en flot kulisse venter igen!

Vores næste hjemmekamp er mod FC Midtjylland i 3F Superligaen lørdag d. 22. oktober kl. 16, og der er stor interesse for at opleve opgøret i Parken. Flere end 25.000 har allerede sikret deres plads til kampen, og vi forventer igen en flot kulisse med fyldte tribuner i Parken.

Med forventningen om et flot fyldt Parken in mente anbefaler vi at sikre sin plads til kampen hurtigst muligt, uanset hvilket tribuneafsnit man foretrækker.

>>> Køb billet til kampen her

Familievenlige pladser på Øvre A
Med kick-off 16:00 på en lørdag er det en oplagt familiebegivenhed, når FC Midtjylland gæster Parken.

På trods af at Familietribunen allerede er udsolgt, er der fortsat gode familievenlige pladser på de øvre langsider. Både Øvre C og Øvre A er røgfrie og siddende afsnit og er derfor også velegnede til familier.

Færre end 500 pladser tilbage på Sektion 12
På Sektion 12 bliver der (som sædvanligt) fyldt til kampen, hvor der lige nu er færre end 500 pladser tilbage på S12 øvre. Så det er stadig muligt at blive en del af den fantastiske stemning bag målet, men billetterne ryger hurtigt. 

>>> BILLET.FCK.DK