Peter Ankersen

Dueller og dødbolde

Vi er ved at være halvvejs igennem Mesterskabsspillet, og forude venter et "dobbelt-opgør" mod AC Horsens, som vi møder hjemme lørdag kl. 16 og ude fredag kl 19. Mål på udebane tæller dog ikke dobbelt...

Indbyrdes kampe mod AC Horsens

  Kampe V U T Målscore
Ialt 27 19 4 4 48-21
Hjemme 12 10 1 1 29-10
Ude 15 9 3 3 19-11

Vores enlige hjemme-nederlag kom i en pokalkamp i efteråret 2010 - og vores eneste Superliga-pointtab i København kom i denne sæson.

Begge denne sæsons kampe mod AC Horsens er sluttet 1-1, og begge gange er AC Horsens kommet foran:

  • i 5. runde scorede Bubacarr Sanneh til 1-0, men Federico Santander sikrede os det ene point et kvarter før tid,
  • i 14. runde sendte Ayo Simon Okosun dem i front, men Pierre Bengtsson hev det ene point i land med et smukt frisparksmål 


Duel-dyst i vente
I Superligaens statistikcenter kan man se, at AC Horsens er holdet med flest vundne dueller. 1.517 gange har de vundet en duel, men vi på 5. pladsen har 1.264 vundne dueller.

Ayo Simon Okosun er desuden den spiller, der har vundet flest dueller pr. kamp (11,5) i hele sæsonen - og nr. 2 på listen er Federico Santander med 8,4 pr. kamp.

AC Horsens er også det hold, der begår flest frispark - i gennemsnit 15,8 pr. kamp, mens vi blot laver 8,5 pr. kamp (kun OB laver færre).

Det med de dødbolde...
AC Horsens har generelt ry for at være dødbold-specialister, men cheftræner Bo Henriksen er ikke helt tilfreds i øjeblikket. Inden onsdagens kamp mod FC Nordsjælland sagde han til Horsens Folkeblad:

"Vi har analyseret os frem til, at vi har tabt 8-2 målt på dødbolde over de 10 kampe i foråret. Vi har sagt, at vi er det bedste hold i Superligaen på dødbolde, men tallene siger noget andet. Når det er otte mål, vi har lukket ind, handler det ikke om uheld og tilfældigheder."

En lignende analyse lyder fra løvernes lejr: 4 af de 6 mål, vi har lukket ind i slutspillet, er faldet efter dødbolde.

AC Horsens i denne sæson
AC Horsens sneg sig med i Mesterskabsspillet på 6. pladsen med 35 point, tre point mere end Hobro IK på 7. pladsen. 

Siden er der dog ikke kommet mange point på kontoen:
0-1 h FC Midtjylland
1-5 u Brøndby IF
0-2 u AaB
2-2 h FC Nordsjælland

AC Horsens var ellers på vej mod de tre point i onsdags, da de kom på 2-1 i det 83. minut, men i det 89. minut udlignede FC Nordsjælland på straffe. AC Horsens har nu 14 point op til vores 4. plads – men kun tre point op til AaB på 5. pladsen  

Superliga-topscorere
6 mål, Ayo Simon Okosun og Kjartan Henry Finnbogason  
5 mål, Jonas Thorsen