Nostalgisk kamp i Frederiksberg Idrætspark

FCK/KB byder fans, tilskuere, modstander og dommere velkommen til søndagens fodboldkamp i Frederiksberg Idrætspark mellem F.C. Københavns SAS Ligareserver og Fremad Amager, som kan byde på et glædeligt gensyn med de tidligere FCK/KB spillere – Lennart Lynge Larsen, Andreas Mortensen, Thomas Myssing samt Todi Jónsson.

 

Fremad Amager kommer til Frederiksberg med masser af selvtillid i bagagen, da holdet efter de første kampe har maksimumpoint i 2. Division Øst - og er allerede godt på vej til at være en af favoritterne til at rykke op i Viasat Sport Divisionen.

 

Den seneste kamp blev vundet med 2-1 over BSV, hvor nyankomne Anders Jochumsen (Lyngby) kunne fejre sin debut med to scoringer. FCK/KB møder også op til dagens kamp med en god portion selvtillid efter at holdet i sidste søndags svære udekamp vandt med hele 4-1 over Slagelse.

 

Lad os håbe på, at de gode takter forsætter i søndagens kamp. Med håb om en velspillet kamp - velkommen til søndagens opgør!


 

Husk:

  • Guld-, sæsonkortholdere og medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen
  • Ungdomsmedlemmer i KB og B1903 har gratis adgang
  • Voksenbilletter koster 40,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-.