Over 20.000 klar til fredagsbrag
Over 20.000 har nu sikret sig en plads til fredagens kamp i Parken mod Randers FC.
Derfor tyder alt på en flot ramme om den vigtige kamp med kick off kl. 20.00, hvor vi jagter forårets tredje sejr i træk i 3F Superliga.
Sektion 12 er totalt udsolgt på både øvre og nedre, mens Nedre C også er udsolgt, og det tynder også ud i pladserne på Øvre C. Derfor anbefaler vi, at du snart sikrer dig en plads, hvis du vi opleve kampen derfra.
Lauesen: Fedt at opleve
”Det er fedt at opleve, at en kamp fredag aften også tiltrækker rigtigt mange F.C. Københavnere," siger direktør Jacob Lauesen.
"Der er masser af spænding sportsligt, og der ingen tvivl om, at de høje tilskuertal også bidrager markant til oplevelsen i sig selv."
"Det er stadig tidligt at sige, hvor mange der kommer i Parken fredag, men vi får helt sikkert en rigtigt flot kulisse igen. Der var 26.255 til forårspremieren mod OB, og det endelige tilskuertal på fredag handler meget om, at vores sæsonkortholdere igen er gode til at udnytte deres pladser, så det opfordrer vi igen meget til,” siger Jacob Lauesen.
Sådan udlåner eller frigiver du din plads
Læs mere her i vores Kundeservice FAQ:
- Udlån af sæsonkort/kort-abonnement (du optjener 20 loyalitetspoint, hvis billetten bliver brugt)
- Frigiv sæsonkort/kort-abonnement (givet p.t. ikke loyalitetspoint)
Bemærk dog, at disse løsninger ikke gælder for billet-abonnenter, da de ikke har en fast plads til hver kamp.