Real Betis-kampene i 1997 - del 1
F.C. København mødte også Real Betis for 27 år siden i den daværende Europa Cup for pokalvindere. En turnering, der i 1999 blev slået sammen med UEFA Cup, som ti år senere blev til Europa League.
Det var en vigtig turnering for FCK, for her spillede vi halvdelen af vores europæiske kampe i 90’erne (= 12), mens vi spillede fire i EC for Mesterhold og otte i UEFA Cup.
FCK's vej til kampen
Til sæsonen 97/98 kvalificerede vi os efter forårets pokalfinalesejr på 2-0 over Ikast, og vi kom let gennem 1. runde ved at slå Ararat Yerevan 3-0 hjemme og 2-0 ude.
I 2. runde indledte vi på udebane i Sevilla den 23. oktober, og selv om vi i dag ikke husker den sidste halvdel af 90’erne som særligt opløftende, så havde vi faktisk haft et godt efterår.
Hvis vi ikke vi fire dage før Betis-udekampen havde lidt efterårets første nederlag i 13. spillerunde, så havde vi ført Faxe Kondi Ligaen, men vi tabte 0-1 i Vejle. De rykkede dermed op på en delt førsteplads med Silkeborg, som vi nogle dage før havde spillet 1-1 mod i Parken.
Vi lå derfor kun på den tredjeplads, som vi også sluttede sæsonen på, men ”kun” skal jo nok i citationstegn med tanke på vores øvrige placeringer i de år…
Betis' vej til kampen
Betis sluttede 96/97-sæsonen på en fin fjerdeplads i La Liga og nåede også pokalfinalen, men tabte 2-3 efter forlænget spilletid mod Bobby Robsons Barcelona, selv om Betis førte både 1-0 og 2-1. Da Barcelona blev nummer to i La Liga (efter Real Madrid) kom de i Champions League, så Betis fik pladsen i EC for pokalvindere.
Men det var med en ny cheftræner, for Lorenzo Serra Ferrer – som tre år før havde ført klubben tilbage til den bedste række - fik job i netop Barcelonas organisation, og i stedet udnævnte Real Betis Luis Aragonés.
Han havde selv spillet i Betis i starten af 60’erne og også været cheftræner en kort periode i 1981, men ellers mest været i Atlético Madrid. Her gik Aragonés for 50 år siden fra at være spiller til træner, kort efter at KB havde slået Atlético 3-2 i Parken (og tabt 1-4 i returkampen), men det er en anden historie.
Aragonés' første europæiske Betis-opgave i efteråret 97 var et ungarsk hold, som var nemmere at besejre end at stave til: Budapesti Vasutas Sport Club-Zugló Közhasznú Egyesület! Ellers havde Betis ikke så let ved at vinde i efteråret 1997, hvor de første syv La Liga-kampe gav to sejre, tre uafgjorte og to nederlag, hvilket rakte til en 9. plads.
Umiddelbart ikke katastrofale resultater, men inden vores første kamp dernede, så kradsede krisen lidt i kulisserne, hvis man skal tro den andalusiske sportspresse. Først smed Betis nemlig en 3-1-føring hjemme mod Zaragoza (3-3), og fire dage før vores kampe gik det helt galt, da de tabte 0-5 ude til Espanyol.
Det var Betis’ største nederlag i 14 år, og den slags går ikke stille af, men de færreste forventede, at de ville få problemer med denne nye og endnu relativt ukendte københavnerklub, som ganske vist havde fået nye ejere og ny ledelse i foråret, som med store armbevægelser og store ambitioner var ved at gøre klar til en børsintroduktion.
På banen var F.C. København dog endnu ikke der, hvor vi gerne ville være, men vi var faktisk ikke langt fra at eliminere Betis over de to kampe.
Optakt
Vores hold i Sevilla var ikke langt fra det, der spillede hovedparten af efterårets kampe, selv om taktikken var mere defensiv end normalt og vel mest var en 3-6-1, hvor Peter Nielsen skulle støde med frem fra midten og understøtte David Nielsen:
Karim Zaza – Diego Tur, Michael Mio, Martin Nielsen – Lars Højer, Peter Nielsen, Carsten Hemmingsen, Bjarne Goldbæk, Henrik Larsen, Carsten V. Jensen – David Nielsen
Truppen var relativt smal, bl.a. på grund af en del skader, som betød at både Morten Falch og Todi Jónsson sad på bænken og ikke var helt fit for fight. Falch blev det til returkampen, mens Todi reelt var ude resten af efteråret.
Reservekeeper Henrik Zarp var ude af billedet med en alvorlig rygskade, og i stedet var den tidligere KB-keeper Peter Madsen med som gardering for Karim Zaza.
Den finske stopper Aki Hyryläinen var færdig for efteråret med en knæskade, midtbanetalentet Claus Nielsen var ude i næsten et helt år, angriberen Clement Cliford missede det meste af efteråret, og angrebskollegaen Jacob Svinggaard var stadig på kontrakt, men havde ikke spillet et år og kom aldrig til det igen.
Vi stillede dog stadig med en del international rutine og erfaring i form af fx Mio, Peter Nielsen, Goldbæk og ”Store” Larsen, og Lars Højer gik også ind til sin europæiske kamp nr. 25 for B1903 og FCK.
“Det kan godt være, at vi taber i Sevilla, hvis de får deres spil til at hænge sammen, men vi går ikke ned som tidligere,” forudsagde den 26-årige frisparksekspert med henvisning til nogle af vores store nederlag i Europa, og det scoutede han helt korrekt!
Selve kampen
Det var vigtigt for os at holde nullet i de første 20-25 minutter, og den plan lykkedes til fulde ved at forsvare os godt og blandt andet at lukke ned for Betis' giftige kanter med Robert Jarni og Finidi George.
David Nielsen havde endda et udmærket fladt langskud efter ca. 20 minutter, så alt i alt var vi godt tilfredse med at denne vigtige periode var veloverstået. Men så scorede de selvfølgelig.
Der var umiddelbart ikke fare på færde uden en spansk angrebsopbygning, men bolden sprang fra Mio i udkanten af vores felt, og lidt heldigt tacklede Finidi George den mod mål. Oli (aka Oliverio Jesús Álvarez González) kom først på den, og selv om Martin Nielsen prøvede at skubbe ham væk, så løftede han bolden over den fremstormende Karim Zaza og trillede den i mål.
Det rystede os nok lidt og gav Betis mere selvtillid og energi, nu hvor deres tilskuere fik noget at glæde sig over. Ellers hørte man jævnligt de ca. 100 FCK-fans, der havde taget en legendarisk bustur til Sevilla tur/retur!
Seks minutter før pausen kom Betis også på 2-0, da de tacklede bolden fra os på midten og lynhurtigt kombinerede sig ned til feltet. Alfonso spillede Juan Jose Canas fri i udkanten af feltet, hvor han udplacerede Zaza med et fladt spark.
Spanierne virkede tilfredse med denne føring, og vi fik bolden meget mere efter pausen og spillede mere eller mindre lige op med dem i jagten på et udebanemål, der kunne have gjort underværker før returkampen i Parken.
Det var også meget tæt på! Ti minutter før tid fik Carsten V. frispark i venstre side, og Goldbæk skruede dødbolden ind i feltet, hvor Betis-forsvaret helt slap markeringerne. 7-8 meter fra mål headede indskiftede Mate Sestan bolden på overliggeren, mens keeper Prats for sent opdagede forsvarsfadæsen, men slap med skrækken.
Ligeledes indskiftede Morten Nielsen var lidt efter tæt på med et fladt skud fra kanten af feltet efter flot forarbejde af Peter Nielsen, men denne gang afværgede Prats med en fodparade, så de fastholdt 2-0-føringen til slut.
Reaktioner
Den spanske presse var hverken imponerede over Betis eller FCK, men regnede dog avancementet til 3. runde for sikkert:
“Betis nødte en svag modstander. Et hold, som var udmærket organiseret, men uden evne til at føre bolden op ad banen og med manglende farlighed i angrebet,” skrev Estadio.
Men Luis Aragonés tog til genmæle på pressemødet efter kampen:
“Nu må I holde op med at omtale modstanderen som et sekundært sekundahold,” vrissede han.
“FCK er ikke noget dårligt hold. De har godt greb om midtbanen, og de er meget stærke i hovedspillet. Derfor vil vi bestræbe os på at holde bolden langs jorden i kampen i København.”
Skuffelsen var stor i FCK-lejren, hvor der var bred enighed om, at kampen burde være endt 2-1. Det havde også givet større håb før returkampen.
“Det var bad luck, jeg manglede bare at hoppe et par centimeter højere. 2-1 havde været et drømmeresultat for os, men vi er slet ikke færdige efter det her,” sagde Mate Sestan, som desværre gik alt for tidligt bort for nogle år siden.
“Det er selvfølgelig ikke rart at rejse hjem med et 2-0-nederlag, men vi bliver nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre at vende resultatet i returkampen,” sagde cheftræner Kent Karlsson, som nu altså havde tabt to kampe i træk efter at have været ubesejret, siden han tiltrådte.
“Vi bliver jo nødt til at komme frem på banen og lægge pres på dem fra starten af kampen. Hvis vi så får en hurtig scoring, og hvis vi har noget af det held, vi manglede hernede, så tror jeg, vi har en chance. For så meget bedre end os, synes jeg heller ikke, de var. Det er jo så lidt, der skal til, for at det kommer til at gå helt anderledes. Hvis vi bare havde fået et enkelt mål…”
Henrik Larsen havde, med vanlig tør humor, også et ønske til returkampen i Parken:
“Vi skal have minus fem grader i København, så Finidi kan stå ude ved sidelinjen og ryste af kulde,” sagde anføreren med sit karakteristiske skæve smil.
Så koldt blev det ikke, men Finidi George fik andre problemer i Parken, og det gjorde Betis også. Men det var alligevel dem, der endte med at smile...
>> Læs del 2 om returkampen her
Matchfacts
Torsdag den 23. oktober 1997, kl. 20.30 på Benito Villamarin, Sevilla. Europa Cup for pokalvindere, 2. runde, 1. kamp
REAL BETIS BALOMPIÈ-F.C. KØBENHAVN 2-0 (2-0)
25.: 1-0 Olivero "Oli" Alvarez
39.: 2-0 Juan José Canas
15.000 tilskuere. Dommer: Leslie Irvine, Irland
Advarsler: Michael Mio Nielsen og Carsten Hemmingsen
Real Betis: 1 Toni Prats - 4 Juan Urena, 21 Hristo Vidakovic, 19 Roberto Solozabal - 25 Finidi George, 10 Juan José Cañas, 7 Alexis Trujillo, 17 Robert Jarni - 11 Alfonso Pérez, 9 Olivero ”Oli” Alvarez (60.: 2 Jaime Quesada), 22 Fernando Sánchez (67.: 3 Luis Fernandez).
F.C. København: 1 Karim Zaza - 3 Diego Tur, 17 Michael Mio Nielsen, 2 Martin Nielsen, 16 Carsten V. Jensen - 5 Lars Højer (79.: 14 Morten Nielsen), 7 Bjarne Goldbæk, 6 Carsten Hemmingsen, 10 Peter Nielsen, 13 Henrik Larsen - 9 David Nielsen (59.: 26 Mate Sestan).
Ikke benyttet: 20 Peter Madsen (GK), 4 Morten Falch, 8 Iørn Uldbjerg, 4 Morten Falch, 12 Todi Jónsson, 18 Stefan K. Hansen.
