Lars Rønbøg, Getty Images
Sådan kom de 11 mesterskaber i hus
18/05 2016 10:23
Vores 11. mesterskab siden 1992-93 (og det 10. inden for de seneste 16 sæsoner) blev definitivt sikret i mandags med 2-0-sejren over FC Nordsjælland i Telia Parken.
Afgørelsen faldt i 30. spillerunde, og kun to gange har vi først sikret guldet i allersidste spillerunde. Rekorden, som bliver svær at slå, faldt i den helt suveræne 2010-11-sæson, hvor guldet blev sikret allerede i 26. spillerunde.
Sidste runde: 2 gange (2003 og 2004)
1 runde før: 4 gange (1993, 2001, 2006 og 2009)
2 runder før: 1 gang (2010)
3 runder før: 2 gange (2013 og 2016)
4 runder før: 1 gang (2007)
7 runder før: 1 gang (2011)
Historietimen på FCK.DK gennemgår her de 11 "mesterskabs-sikringer" i kronologisk rækkefølge - og hvis du klikker på overskrifterne kan du se billeder fra de pågældende kampe (undtagen den første i 1993):
Nr. 1: 13. juni 1993 Brøndby-FCK 2-3 (13. runde af 14 runder i slutspillet)
Det lignede længe en 2-2’er, og at mesterskabet først skulle placeres i sidste spillerunde, men så kombinerede Johansen-tvillingerne sig gennem de blå-gules bagkæde og sørgede for at få guldet med hjem fra Vestegnen i vores debutsæson.
Nr. 2: 10. juni 2001 FCK-Brøndby 3-1 (32. runde)
Behøver vi sige mere end Zuma og saksespark? Efter otte års tørke førte Roy Hodgson løverne til det andet mesterskab for øjnene af 40.281 tilskuere!
Nr. 3: 22. juni 2003 FCK-AGF 4-1 (33. runde)
Hjaltes overtidsscoring i Brøndby i næstsidste runde gav os en matchbold i guldkampen, for vi skulle vinde den sidste, hvis nu Brøndby vandt i Silkeborg. Det gjorde de dog ikke, men vi sluttede alligevel af med en sejr mod AGF, der også i år får lov at bevidne vores medalje-overrækkelse.
Nr. 4: 29. maj 2004 Farum-FCK 2-4 (33. runde)
En regulær gyser med en sen Elrio van Heerden-udligning mod AaB i næstsidste runde betød, at vi selv kunne afgøre det i Farum. Det krævede dog en sejr, da Brøndby hjemme slog AB, men det sørgede drengene også for, efter at Farum i 1. halvleg havde udlignet vores tidlige 2-0-føring.
Nr. 5: 7. maj 2006 OB-FCK 1-0 (32. runde)
Det er den første og hidtil eneste gang, hvor vi er blevet mestre med et nederlag! Junior bragte tidligt OB foran, men da Brøndby samtidig tabte med 1-4 i Horsens, blev vi mestre alligevel.
Nr. 6: 9. maj 2007 Brøndby-FCK 0-1 (29. runde)
Marcus Allbäcks fuldtræffer skabte et hul på 13 point til FC Midtjylland med fire runder igen, og så kunne vi igen fejre et mesterskab ude hos rivalerne.
Nr. 7: 24. maj 2009 Esbjerg-FCK 0-1 (32. runde)
Et straffespark af Santin (begået mod ham selv) i første halvlegs sidste minut sikrede en smal og temmelig nervøs sejr i Esbjerg, hvor vi ikke havde vundet i fem år. Og da Brøndby samtidig tabte i Århus, var endnu et mesterskab en realitet.
Nr. 8: 5. maj 2010 FCK-HB Køge (31. runde)
En 2-0-sejr i Brøndby i fjerdesidste runde gav os et forspring på 9 point med tre runder igen, og den første matchbold blev effektive smashet hjem med en 4-1-sejr over HB Køge.
Nr. 9: 21. april 2011 Lyngby-FCK 1-2 (26. runde)
Allerede efter de første 11 runder førte vi med 10 point foran Midtjylland, så spænding blev der aldrig tale om, og guldet blev sikret Skærtorsdag, da der stadig manglede 7 runder. Og for første gang skete det endda uden at vi selv spillede, for lige inden vores kamp tabte OB hjemme til FC Nordsjælland, og så var der ikke mere at rafle om.
Nr. 10: 5. maj 2013 Brøndby-FCK 0-0 (30. runde)
For tredje gang sikrede vi mesterskabet ude på Vestegnen, men nøglekampen det forår var 3-2-sejren i Farum i 27. spillerunde. Siden den vandt vi faktisk ikke i de sidste seks kampe, men det var stadig nok til det 10. mesterskab!
Nr. 11: 16. maj 2016 FCK-FC Nordsjælland 2-0 (30. runde)
Så er vi oppe i nutiden, hvor de fleste nok har Santanders to fuldtræffere i erindring - og alt det andet dejlige, der førte til både mesterskab OG pokaltitel!