Sejr og nederlag til FCM

Søndag eftermiddag spillede KB's U-18 og U-16 hold kamp i deres respektive ligaer. Begge hold mødte FC Midtjylland på udebane og det blev til en sejr og et nederlag i de to kampe på heden.

 

 

U-18: FCM-KB 1-2

 

KB’s U-18 hold stod søndag overfor FC Midtjyllands ditto, der mødte op til kampen med maksimumpoint efter fem kampe og en målscore på 21-5. Dette faktum til trods, var det københavnerne der satte sig på opgøret fra start og allerede efter tre minutter kunne KB have bragt sig foran efter et kvikt omstillingsspil. I det hele taget var der masser af muligheder til de unge løver i kampens indledning, men som man ofte ser i fodbold, bliver man straffet hvis man ikke scorer på sine chancer.

 

Det var lige præcis hvad der skete. Ud af ingenting scorede FCM på et drømmehug fra omkring 25 meters afstand. Midtjydernes Adele Runsewe fik bolden af en holdkammerat, men kunne ikke finde en medspiller, hvorfor han tog chancen langt udefra, resulterende i et noget ufortjent føringsmål. Heldigvis lod KB sig ikke slå ud af den pludselige modgang, men satte sig atter på opgøret. Efter et par chancer, kom forløsningen ti minutter før pausefløjtet. Andreas Moos erobrer en bold i FC Midtjyllands forsvarszone og afslutter selv, til udligning 1-1.

 

Minuttet efter kunne FCM have bragt sig foran igen, med deres første reelle chance i kampen. Heldigvis for københavnerne prellede afslutningen af på overliggeren. Dermed var det altså status quo i pausen.

 

Anden halvleg indledes med et større FCM pres på KB. Det lykkes dog at holde midtjyderne stangen, på baggrund af et massivt løbearbejde. Efter godt ti minutter tager Saban Özdogan turen til baglinjen og skærer ind i FC Midtjyllands felt. Her bliver han sakset bagfra af en forsvarsspiller og derfor korrekt straffespark til KB. Thomas Christiansens afslutning blev reddet af målmanden, men Thomas var hurtigt over returen og kunne sende bolden i mål, til københavnsk 2-1 føring.

 

Herefter blev der lagt et større pres på KB, mens københavnerne kunne leve på farlige kontrastød. Det blev dog ikke til flere scoringer, selvom FCM havde en afslutning der blev reddet på selve målstregen af Frederik Vang Larsen og Jacob Albrechtsen i fællesskab.

 

Startopstilling

                                  
Frederik Vang Larsen
Danni Jensen - Jacob Albrechtsen - Mallik Conradsen - Magnus Sonne
Saban Özdogan - Jamal Bhuyan - Nicklas B.Kristensen - Marc Dal Hende
Thomas Christiansen - Andreas Moos
  

 


Kampfakta
22. minut: 1-0 Adele Runsewe
34. minut: 1-1 Andreas Moos
56. minut: 1-2 Thomas Christiansen

 

Udskiftninger
74. minut: Dejan Bujakovic ind, Marc dal Hende ud
88. minut: Sean Christoffersen ind, Andreas Moos ud
Ikke benyttet: Phillip Tietze

 


U-16: FCM-KB 4-1

 

De to hold lå inden kampen á point, i subtoppen af U-16 Ligaen. Dermed var det også en kamp mellem to hold der havde klaret sig lige godt efter de første ¾ af sæsonen. Desværre var der ikke lige så stor jævnbyrdighed på banen, som der var i tabellen. Kampen indledtes ellers med to hæderlige forsøg fra KB, inden FC Midtjylland får tilkendt et straffespark. Det udnyttes kynisk til en 1-0 føring.

 

Endnu engang får københavnerne sig spillet frem til nogle tilbud, hvorefter FCM slår til igen. Denne gang på et langskud, hvor KB’s keeper er chanceløs. I slutningen af halvlegen lykkedes det dog for KB at komme tilbage i kampen igen.   Jonas Henriksen reducerer til 1-2 efter godt forarbejde af Mikkel Knudstrup og Morten Jørgensen. Dermed var der håb for det samlede resultat.

 

Det håb blev dog hurtigt slukket, da FCM allerede efter to minutter har en kæmpe chance og i minutterne efter bringer sig på 3-1 efter sløjt forsvarsspil af KB. Selvom midtjyderne bliver holdt fra fadet i stort set resten af kampen og KB spiller sig frem til et par chancer mere, er det dog FCM der får scoret kampens sidste mål. Det hele ender 4-1 og det kunne endda være gået endnu værre, eftersom Midtjylland havde et skud på overliggeren i slutminutterne.

 

I kampen blev der også gensyn med den tidligere KB’er, Vitus Hammershøy, der nu huserer i FC Midtjylland.

 

Startopstilling

 

Mikkel Hasling

Peter Olsen - Jesper Christiansen - Lasse Horn - Kristian Ellegaard

Theis Christensen - Mikael Vukucevic – Delphin - Morten Jørgensen

Mikkel Knudstrup - Jonas Henriksen

 


Udskiftninger
42. minut: Theis Christensen ud, Jannik Vestergaard ind
60. minut: Mikael Vukucevic ud, Simon Rytter ind
72. minut: Delphin ud, Emil Lund ind