Sejrsstimen skal fortsætte

FCK/KB byder fans, tilskuere, modstander og dommere velkommen til søndagens fodboldkamp i Frederiksberg Idrætspark mellem F.C. Københavns SAS Ligareserver og Slagelse BI.

 

Slagelse BI kommer til Frederiksberg med masser af optimisme. Fra og med sommeren bliver Slagelse BI til FC Sjælland. De sportslige ambitioner er en SAS Ligaplads i løbet af 6-8 år. Første skridt på vejen er at bevare holdets plads i 2. Division Øst. FCK/KB ønsker Slagelse BI og omegn al mulig held lykke med projektet.

 

FCK/KB møder op til søndagens opgør med masser af selvtillid. Holdet har i de første fire forårskampe opnået hele 10 point. De sidste tre kampe er blevet vundet mod henholdsvis Glostrup, FC Amager og Værløse, hvilket har betydet at holdet er avanceret fra en 15. til en 9. plads i tabellen. Specielt kampen mod FC Amager beviste at holdet kan matche de bedste hold i rækken.

 

Med håb om en god, spændende og velspillet fodboldkamp - endnu engang velkommen til søndagens opgør i 2. division Øst. Der er kick-off klokken 10.30…

 

Husk at Guld-, sæsonkortholdere og medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen. Det gælder også ungdomsmedlemmer i KB og B1903. Voksenbilletter koster 40,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-.