Tophold kommer på besøg
FCK/KB byder fans, tilskuere, modstander og dommere velkommen til søndagens fodboldkamp i Frederiksberg Idrætspark mellem F.C. Københavns SAS Ligareserver og ’ørnene’ fra FC Roskilde.
FC Roskilde er stiftet i 2004 som en overbygning mellem moderklubberne Roskilde Boldklub af 1906, Himmelev-Veddelev Boldklub og Svogerslev Boldklub. Ambitionen er at udvikle egne spillere og konsolidere sig som et stabilt og dygtigt 1. divisionshold. Første skridt på vejen er tæt på at være nået. FC Roskilde har nemlig med to spillerunder tilbage bragt sig selv i en position, hvor de selv kan afgøre om de skal spille 1. divisionsfodbold i næste sæson. Kravet er sejre i de to sidste kampe – eller måske lidt mindre, såfremt at Fremad Amager sætter point til undervejs.
FCK/KB møder op med masser at optimisme til dagens kamp selvom den seneste kamp i Tingbjerg mod Brønshøj blev tabt med 2-1. Holdet har haft et flot forår, hvor det er blevet til 29 point ud af 39 mulige. Lad os håbe af de gode takter fortsætter i søndagens kamp. Der er kick-off i Frederiksberg Idrætspark klokken 15.00.
Husk at Guld-, sæsonkortholdere og medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen. Det gælder også ungdomsmedlemmer i KB og B1903. Voksenbilletter koster 40,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-.