Reserveligakamp mod Randers FC kl. 13

Reserveligakamp mod Randers FC kl. 13

Daniel Amartey er en af flere profiler, der er med i truppen til forårets første kamp i Reserveligaens mesterskabs-slutspil, hvor Randers FC er modstanderen kl. 13.

Truppen tæller de spillere i truppen, der ikke startede inde i lørdags mod IFK Göteborg, suppleret med nogle af de unge talenter fra School Of Excellence. På den måde får trænerteamet mulighed for at give alle en god gang kamptræning, inden det for alvor går løs i Alka Superligaen på søndag med hjemmekampen kl. 17 mod FC Vestsjælland.

Ud over at Amartey får sin første kamp på dansk græs siden hjemkomsten fra African Nations Cup, kan man også glæde sig over, at både Christoffer Remmer og Mikkel Wohlgemuth er med i truppen efter lange skadepauser. Remmer har på grund af lyskebrok ikke spillet siden 2-2-kampen i Slagelse i starten af august, og Wohlgemuths knæskade går tilbage til en U19-EM-kval.kamp i juni sidste år.

Kampen spilles på bane 3 på træningsanlægget på Jens Jessens Vej. Der er fri adgang (langs KB-hallen), og alle bedes respektere afmærkningerne og undlade at betræde nogen af banerne.

Truppen til kampen er i sin helhed:

Johan Wiland
Daniel Jespersen
Kevin Foley
Christoffer Remmer
Lasse Lindbjerg
Nicolai Mamsen
Pelle Nilsson
Christian Poulsen
Brandur Olsen
Daniel Amartey
Mikkel Wohlgemuth
Steve De Ridder
Andreas Cornelius
Yones Felfel
Jonatan Frimann
Kristján Flóki Finnbogason


>> Læs mere om FCK's sæson i Reserveligaen